Naturløse kulturmennesker: Det hjælper ikke at rende rundt og sige bøh

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Især i Østdanmark mener man, at ulven hører til i Vestjylland. Er det mon en aflægger af gamle tiders københavnersyn på ”det mørke Vestjylland” med primitive mennesker?

Mørkesynet har forfatteren Henrik Pontoppidan flere steder skildret i sine romaner. F.eks. hedder den naive/besynderlige/formørkede præst i ”Det forjættede Land” Emanuel Hansted.

Efternavnet er navnet på en lille landsby oppe i det nordvestlige Jylland. I ”Lykke-Per” møder vi den gale præst pastor Fjaltring. Tegner man med passer en cirkel med København som centrum, kan man se, at Hansted og Fjaltring er de to steder i Danmark, der ligger længst væk fra København.

Et par kulturmennesker hævdede i en tv-diskussion, at ulven skal med råb forskrækkes væk fra fårene. Ordet ”bøh!” blev dog ikke nævnt, men det forekom at ligge ligefor. Der var ingen, der foreslog, at griske ulve skulle have et skilt om halsen med teksten: ”Jeg er en problemulv.”

Vi vil alle gerne have den gamle, vilde natur tilbage, men helst uden den voldsomhed, der hører naturen til. Vi vil gerne have ulven tilbage som symbol på den uberørte natur, men ikke dens tænder og deres naturlige lyst til at flænse.

Kulturmennesker mener, at ulven skal beskyttes, og at fåreavlerne skal beskytte deres får med hegn. Men hopper en ulv, der er en fremragende højde- og længdespringer, ind og piner får og andre dyr ihjel og næsten skræmmer livet af de øvrige, må avleren dog få fat i en jæger og få den skudt.

Det ville være naturligt at indføre en jagtsæson, som man har det på andre dyr i naturen.

Ræven er bange for mennesker, fordi den ved, den kan blive skudt. Før ulvene for et par hundrede år siden blev udryddet, led de af samme angst. I dag er deres angst meget lille takket være kulturmennesker.

Hvordan vil nogle københavnske kulturmennesker reagere den dag, der løber en ulv på Rådhuspladsen? Vil de tilstedeværende råbe ”bøh” ad den?

I Holland slæbte en ulv for en tid siden afsted med en seksårig dreng.

Det var en ”problemulv”, siger kulturmennesket, og den må man godt skyde. Hvor mange problemulve er der? Mon ikke de alle mere eller mindre hører til denne kategori? Det er og har altid været ulves natur at være dræbere.

Alt vildt i Danmark har en jagt- og en fredningsperiode. Hvorfor må ulvene ikke også få en sådan? At jage den i dens hvalpetid skal naturligvis være forbudt.

At råbe ”bøh” efter den skal være tilladt, men dræberskud i en jagtsæson kan gennem naturlig selektion efterhånden bidrage til, at de ulve, der er mest sky over for mennesker, får de bedste muligheder for at overleve og føre deres skyhed videre.

Som ulvens forfædre vidste, er mennesket ikke blot et kulturmenneske, men også et rovdyr. Det, der mangler hos naturløse kulturmennesker, er måske netop forståelsen af, at naturen ikke er et museum, hvor man selv bestemmer, hvilke sider af den man vil have og udstille.