Så blev Grønland voksen
Udviklingen er gået fra infantil flirten med Kina til indgåelse af sikkerhedsaftale med stormagten USA. Tak for det.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I denne uge blev der forhåbentlig sat punktum for Trumps tanker om at annektere Grønland. Lad os lige spole lidt tilbage og se på, hvad det var, der ledte op til behovet for at lave en ny aftale. Som et led i ønsket om løsrivelse fra Danmark har Grønland over de sidste 10-15 år gentagne gange flirtet med kinesiske private og statsejede virksomheder omkring mine- og infrastrukturprojekter. Mineprojekterne har bl.a. omfattet Isua-projektet i nærheden af Nuuk og ikke mindst Kvanefjeldet ved Narsaq.
På infrastrukturområdet var der i 2018 tale om investeringer i lufthavne i Illulissat, Nuuk og Qaqortoq. Tidligere landsstyreformand Kim Kielsen var med en 25 mand stor delegation i Kina i 2017 for at promovere mulighederne for kinesiske investeringer i disse projekter og mineprojekter. På mineområdet gik bl.a. amerikanske firmaer ind og investerede i stedet for kineserne. Og på infrastrukturområdet kom den danske stat med 700 mio. i finansiering. Grønland har således over de seneste år gentagne gange flirtet med Kina omkring investeringer.
Analysen fra amerikanerne kan have været, at såfremt Grønland blev selvstændigt, og der opstod et magttomrum i Arktis, så ville kineserne forsøge at fylde det midt inde i kernen af Natos interessesfære. Nu har Grønland endelig forstået de barske globale sikkerhedspolitiske realiteter og har taget ansvar i et tæt samarbejde med Danmark.