Europa har ikke råd til at være 27 forskellige markeder

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Her i Europa taler vi ofte om behovet for at kunne konkurrere med USA og Kina. Men mens virksomheder dér i langt højere grad kan vokse på ét stort hjemmemarked, møder europæiske virksomheder fortsat et kludetæppe af nationale regler, fortolkninger og administrative krav.

Mere end 30 år efter etableringen af EU’s indre marked fungerer det i praksis alt for ofte som 27 forskellige markeder. Fælles regler bliver fortolket, administreret og håndhævet forskelligt fra medlemsland til medlemsland.

Det er spild af tid, penge og kræfter. Og det betyder, at europæiske virksomheder får sværere ved at skalere, investere og skabe arbejdspladser.

Det er et problem for Europa. Og det er et særligt problem for et land som Danmark. Vores tid kræver ét ægte indre marked i EU.

Danmark har meget på spil. Som en lille, åben økonomi er vi dybt afhængige af adgang til internationale markeder. Nye beregninger, baseret på Nationalbankens analyser af effekten af lavere barrierer i EU, viser, at en reduktion på 10 procentpoint kan løfte Danmarks bni med knap 95 mia. kr. om året. Det er et kæmpe uudnyttet potentiale.

Skal det indre marked fungere, kræver det mere end gode intentioner. For det første skal vi bremse den nationale overimplementering af EU-regler.

Alt for ofte går medlemsstater længere, end fælles regler kræver. De nationale særregler kan hver for sig virke begrænsede og velbegrundede. Men lagt sammen har de et potentiale til at blive en reel handelsbarriere.

Derfor bør Danmark indføre et obligatorisk konkurrenceevnetjek, hver gang EU-lovgivning implementeres, som omhandler det indre marked. Og på europæisk plan bør der indføres et comply or explain-princip: Ønsker et medlemsland at indføre særregler for det indre marked, bør landet forklare og dokumentere, hvorfor det er nødvendigt. Udgangspunktet må være de samme spilleregler i hele EU.

For det andet skal vi gøre det praktisk muligt at drive virksomhed på tværs af grænser. I dag skal virksomheder navigere mellem et stort antal nationale registre, databaser og myndigheder. Registrering og rapportering foregår forskelligt fra land til land, og de samme oplysninger skal afleveres igen og igen.

Det er ikke et værdigt system for et indre marked. EU bør etablere én fælles erhvervsportal og ét europæisk virksomheds-id. Samtidig bør One Stop Shop-princippet udvides, og et konsekvent once only-princip indføres, så virksomheder kun skal afgive de samme oplysninger én gang.

For det tredje skal håndhævelsen styrkes. Problemet er ikke mangel på fælles regler; dem har vi mange af. Problemet er, at reglerne fortolkes og håndhæves forskelligt. Derfor bør kommissionen oprette en stærk europæisk myndighed for det indre marked med et klart ansvar for at følge op på barrierer og sikre ensartet håndhævelse.

Kommissionen bør desuden offentliggøre årlige landerapporter om medlemsstaternes implementering, fremskynde traktatbrudsprocedurer og indføre et synligt Single Market Scoreboard. Nationale handelshindringer bør ikke kunne gemme sig i tekniske særregler og langsom sagsbehandling.

Det er ikke et argument for lavere standarder. Europa skal fortsat have høje krav til sikkerhed, sundhed, miljø og forbrugerbeskyttelse. Men virksomheder skal ikke dokumentere det samme 27 gange eller opfylde det samme politiske formål på 27 forskellige måder.

EU har med dagsordenen One Europe, One Market sat en vigtig retning. Nu skal ambitionen omsættes til handling. Det indre marked er ikke blot Europas største økonomiske aktiv. I en ny verdensorden er det også et geopolitisk aktiv.