Vi ved godt, at erhvervsuddannelserne er gode. Alligevel behandler vi dem som andenrangs

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Forestil dig en uddannelse, hvor du nærmest er garanteret et job. Hvor kompetencerne er efterspurgt, og lønnen er god.

Det burde være opskriften på en uddannelse med høj status, og som mange unge efterspurgte.

Men når uddannelsen er en erhvervsuddannelse, hænger tingene mærkværdigvis ikke sådan sammen.

En ny europæisk undersøgelse viser, at danskerne faktisk har stor tillid til erhvervsuddannelserne. Flere end 9 af 10 mener, at de giver adgang til job, der er stor efterspørgsel efter. Fem af seks forbinder dem med godt betalte job og høj kvalitet.

Og på alle tre områder ligger Danmark over EU-gennemsnittet. Vi ved altså godt, hvad erhvervsuddannelserne kan her i Danmark.

Og så kommer paradokset.

For samtidig er det nemlig næsten 9 af 10, der også mener, at gymnasiet har et bedre image end erhvervsuddannelserne, og omtrent samme andel, der oplever, at unge med gode karakterer bliver opfordret til gymnasiet frem for en erhvervsuddannelse.

Tæt på 4 af 10 danskere vurderer samtidig, at erhvervsuddannelserne generelt har et negativt image. I EU som helhed gælder det knap 3 af 10.

Det fortæller os noget vigtigt: Erhvervsuddannelserne har fortsat et imageproblem.

Et eller andet sted mellem vores fornuft og vores forestillinger om den ”rigtige” uddannelsesvej sker der noget. Vi kan godt se, at faglærte har gode jobmuligheder, at virksomhederne efterspørger deres kompetencer, at lønnen er god, og at en erhvervsuddannelse kan være begyndelsen på et attraktivt arbejdsliv.

Men når den fagligt stærke 15-årige skal vælge uddannelse, peger pilen alligevel næsten automatisk mod gymnasiet. Det må og skal vi gøre op med.

Alt for længe har vi haft en forestilling om, at den bogligt dygtige elev naturligt hører hjemme i gymnasiet, mens erhvervsuddannelserne er noget, man vælger, hvis den vej ikke passer. Den forestilling er både gammeldags og forkert.

Et højt karaktergennemsnit bør åbne flere muligheder – ikke automatisk pege mod gymnasiet. Boglig styrke og praktiske evner er ikke modsætninger, og unge skal have blik for hele paletten af uddannelsesveje.

Når 9 af 10 danskere oplever, at elever med gode karakterer bliver opfordret mod gymnasiet, fortæller det derfor noget om et uddannelseshierarki, vi stadig ikke har gjort op med.

Det er alvorligt i en tid, hvor virksomhederne mangler faglærte. Vi får ikke flere unge til at vælge erhvervsuddannelserne, hvis vi samtidig – bevidst eller ubevidst – lærer dem, at gymnasiet er det finere valg.

Derfor skal unge langt tidligere møde de mange muligheder, en erhvervsuddannelse giver. Mere praksisfaglighed i folkeskolen, mere kontakt med virksomheder og en vejledning, der tager udgangspunkt i den enkeltes interesser, evner og ambitioner – ikke i gamle forestillinger om prestige.

Ingen tvivl om, at epx, den nye erhvervs- og professionsfaglige gymnasiale uddannelse, der åbner i 2030, også kan blive en vigtig del af svaret.

Den kan være med til at bryde kassetænkningen mellem det boglige og det erhvervsfaglige og give flere unge en attraktiv vej, hvor de ikke på forhånd skal vælge side. Men det kræver, at epx får den nødvendige faglige tyngde.

Selvfølgelig skal vi fortsætte med at styrke kvaliteten og rammerne på erhvervsuddannelserne. Men de nye tal viser noget vigtigt: Det er ikke nok, at uddannelserne er gode, hvis vi som samfund stadig rangerer dem lavere.

Danskerne har fået øje på erhvervsuddannelsernes kvalitet, løn og jobmuligheder.

Nu skal vores syn på, hvad der er en attraktiv og prestigefyldt uddannelsesvej, følge med.