At børnene kommer i skole, er vores ansvar

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det er trist læsning, at næsten hver tredje 15-årige nu læser så dårligt, at de har svært ved at begå sig fuldt ud i samfundet, som en ny Pisa-undersøgelse viser.

Det er gået ned ad bakke, siden folkeskolereformen trådte i kraft i skoleåret 2014. Her var det meningen, at alle elever skulle udfordres, tillid og trivsel skulle styrkes. Der blev indført længere skoledage med understøttende undervisning og bevægelse.

Specialundervisning for bogligt svage elever blev erstattet af inklusion, så de svage elever rigtig fik nederlag gang på gang ved at følge undervisningen i klasseværelset og også fik en længere skoledag.

Lærere og pædagoger blev efteruddannet, så mange undervisningstimer skulle foregå uden for klasseværelset i skolegården, på sportspladsen eller parkeringspladsen. Der skulle laves samarbejde med det lokale kulturliv, foreningsliv og erhvervsliv i hverdagen. Alt sammen noget, der gav eleverne mindre reel undervisning i folkeskolens fag.

Det er den ene tåbelighed efter den anden, der blev indført, som har resulteret i en betydelig stigning i pjæk, fravær og ligegyldighed.

Vi skal have forældrene på banen. De bærer et stort ansvar! De skal sørge for, at deres børn kommer i skole. De skal sørge for, at deres børn får lavet deres lektier, så de møder velforberedt op i skolen. Og forældrene skal sørge for, at børnene kommer i seng i ordentlig tid – og uden deres mobiltelefon. Mange børn møder alt for trætte op i skolen – klart, hvis de ligger under dynen og surfer rundt den halve nat.

At gå i skole er ikke altid det fedeste i hver eneste time. Der skal læses, regnes og skrives. Og hvordan bliver man bedre? Ja, hvordan bliver man bedre til at spille fodbold eller til at spille på guitar? Det gør man ved at øve sig!

Det samme gælder med at regne, skrive og læse. Ikke kun på skærm, men også med blyant og papir. Få bogstaverne sat sammen ud gennem hånden og få læst tekster og bøger. Øvelse og øvelse. Og det kan være træls med staveord, diktat, stil, regnetabeller og matematikafleveringer.

Jeg vil ikke tilbage til den gamle skole, men tage de gode indlæringsmodeller med i den nye skole. Væk med inklusion, væk med lange skoledage.

Væk med tolærer-ordningen, men i stedet få små klasser, hvor ro, koncentration og fordybelse vil kunne praktiseres. Overbevis eleverne om, at undervisning bedst foregår i et klasselokale, og at skolen ikke er en fritidsklub.

Vi har så mange dygtige lærere, der brænder for faget og gerne vil gøre en forskel. Lad dem nu gøre det!