Slut med at være implementeringsduks i EU
Danmark skal sætte foden ned over for tåbeligt bureaukrati.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I disse dage træder EU’s nye emballageforordning i kraft. For danske virksomheder betyder det nye urimelige krav til teknisk dokumentation, overensstemmelseserklæringer og sporbarhed. For mindre virksomheder er det en stor – ja, for nogen næsten umulig – opgave at finde ud af, hvad de skal gøre. Her er det for nemt at slå på Bruxelles. Emballagesagen illustrerer nemlig et større problem. Virksomhedernes byrder afgøres ikke kun af, hvad der besluttes i Bruxelles, men også af, hvordan reglerne gennemføres og administreres i medlemslandene.
Og her har Danmark et problem. Det kaldes gold-plating eller overimplementering: Når et medlemsland går længere, end EU-reglerne kræver – gennem ekstra nationale krav, lavere tærskler eller mere byrdefulde procedurer. Resultatet er ekstra kompleksitet og voldsomme omkostninger for virksomhederne.
Europa-Kommissionen har lanceret en særskilt høring om overimplementering. Erhvervsministeriet har bedt danske organisationer om input, og regeringen forventer at sende et dansk svar. Det er en anledning, regeringen bør gribe.
For gold-plating er ikke et teoretisk problem. En gennemgang fra Cepos af ministeriernes egne lovskemaer viste, at 44 af 188 danske lovforslag, der gennemførte EU-direktiver fra 2016 til 2022/23, gik videre end EU’s krav. Det svarer til 23,4 pct. Hver fjerde EU-lov bliver med andre ord overimplementeret, gjort endnu mere besværlig. Det er hul i hovedet.
Og det sker i et land, hvor bureaukrati allerede koster dyrt. En analyse fra SMVdanmark viser, at administrative byrder koster danske SMV’er omkring 53 mia. kr. om året og 162 mio. arbejdstimer.
Når virksomhederne allerede bruger så mange ressourcer på at forstå og efterleve regler, er det svært at forsvare, at Danmark frivilligt gør regningen større. Der findes andre grelle eksempler: Implementeringen af EU’s løngennemsigtighedsdirektiv for eksempel. Direktivet skal styrke princippet om lige løn for lige arbejde. Men EU har samtidig taget højde for, at en virksomhed med 20 medarbejdere ikke har samme administrative apparat som en stor koncern.
Derfor kan medlemslandene fritage virksomheder med færre end 50 ansatte fra bestemte krav om gennemsigtighed i kriterierne for lønudvikling. Den mulighed er ikke udnyttet i det danske lovudkast. Samtidig lægger udkastet op til at udvide lønredegørelsespligten til virksomheder med 50-99 ansatte, selv om direktivet gør det valgfrit. Det er et konkret eksempel på den mekanisme, kommissionen nu undersøger: EU indbygger fleksibilitet for mindre virksomheder, mens Danmark vælger ikke at bruge den. Igen: Det er helt skørt!
For små virksomheder kan konsekvensen være mere formaliserede lønpolitikker, faste kriterier for lønprogression, registrering og dokumentation. I en stor koncern kan opgaven placeres i HR-afdelingen. I en virksomhed med 20 ansatte ender den på ejerlederens skrivebord.
Regeringen har selv erkendt problemet og sat reduktion af administrative byrder med 25 pct. højt på dagsordenen. Men ambitioner om byrdereduktion nytter ikke meget, hvis nye byrder samtidig lukkes ind ad bagdøren gennem overimplementering.
Derfor bør regeringen sætte en klar kurs: Minimums-implementering skal være udgangspunktet, når Danmark gennemfører EU-lovgivning. Hvis Danmark ønsker at gå længere end EU’s krav, kan der være gode politiske grunde til det. Men så skal det være et bevidst og gennemsigtigt valg. Det bør fremgå, hvilke krav der kommer fra EU, og hvilke Danmark selv har lagt ovenpå. Merkrav bør kræve en proportionalitetsvurdering, og mindre virksomheder skal mødes af en reel SMV-test.
EU-regler skal efterleves, og Danmark skal kunne føre ambitiøs politik for miljø, arbejdsvilkår og forbrugerbeskyttelse. Men ambition må ikke forveksles med flest mulige regler. Danmark skal ikke gå forrest med flere krav. Vi skal gå forrest med bedre regulering. Og det haster.