Regeringen glemmer ejerboligerne
I forvejen er det svært at komme ind på boligmarkedet, og vi frygter, at regeringens tøven nu gør det endnu sværere for folk, der gerne vil eje deres egen bolig. Så hvad venter du på, Jacob Mark?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Her i august skal Folketinget behandle lovforslag om at gøre det lettere at få opført almene boliger i de større byer. Det er et fint forslag, som Venstre selv fremsatte før folketingsvalget som en del af en større boligpakke.
Udfordringen nu er blot den, at boligminister Jacob Mark (SF) har glemt den anden del af boligpakken: de private ejerboliger.