Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Stop skrigeriet i landbruget

Hvem skriger nu højest? Grisene eller svinebønderne? Vi skal videre – uden at det bliver hysterisk.

Hans HalskovAkademiingeniør, Haderslev

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg har stort set altid boet på landet og er vokset op med, at grisene skriger. Med årene er skrigeriet dog tiltaget i omfattende grad, hvilket vel er logisk, når grisene i deres alt for korte liv oplever, at 25.000 af deres søskende dagligt dør. De fleste af sygdom og underernæring, og deres skrig stopper først, når deres hoveder knuses mod betongulvet.