Vi ser verden brænde gennem metertykke ruder
Min generation ser verdens katastrofer gennem skærme. Først i en kirke i Ukraine følte jeg, at verdens tragedier ikke længere var noget, jeg kunne swipe væk fra.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I Odessa, inde i en ortodoks kirke to dage efter et bombardement, stod en ældre kvinde med to stearinlys i hænderne og tårer i øjnene. Jeg vidste instinktivt, at hun bad for sine sønner. Hun kiggede på mig og smilede. Jeg prøvede at smile tilbage. Jeg kunne ane styrken i hendes blik. Og smerten. Jeg købte to stearinlys og tændte dem for hendes sønner.…