Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Vi vil have vurderingsmanden tilbage

Drop det fejlbehæftede og tåbelige it-system til ejendomsvurderingerne. Gå tilbage!

Preben NiesePensionist, Brande

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det kostbare, digitale vurderingssystem kommer aldrig til at fungere retfærdigt. Man kan ikke sidde ved en skærm ét sted i landet og foretage en retfærdig bedømmelse et andet sted i landet. I stedet bør man gå tilbage til vurderingsmænd: Bygmesteren vurderer ejendommens byggemæssige tilstand. Den lokale ejendomsmægler kender prislejet i sit område. Juristen kan træde til, hvis der opstår spørgsmål. Det vil give meget mere korrekte vurderinger og er bestemt ikke dyrere.