Skal ældreplejen lyde som en krimi?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det burde være et absurd spørgsmål. Et, man trak på smilebåndet ad. For selvfølgelig skal ældreplejen ikke lyde som en krimi. Den skal være tryg og præget af omsorg. Alligevel er det sådan, den lyder for alt for mange.

De senere år har vi set barske dokumentarer og læst rystende historier i medierne om grove omsorgssvigt i ældreplejen.

Men jeg frygter, at chokket er ved at fortage sig, og at forargelsen er blevet hverdag. Netop dét er måske det mest alarmerende af det hele. For når vi vænner os til at høre om omsorgssvigt, har vi på en måde allerede accepteret det, og det må ikke ske.

I Ældre Sagen har vi valgt et usædvanligt greb og netop udgivet en krimi baseret på virkelige menneskers oplevelser med omsorgssvigt i ældreplejen. Ikke for at underholde, men for at understrege alvoren og gøre det umuligt at kigge væk.

For sandheden er, at de historier, der kunne ligne fiktion, er virkelighed. På vores rådgivningstelefon hører vi om dem hver dag. Ældre, der falder og venter hjælpeløse på gulvet i halve og hele døgn, knoglebrud, der ikke bliver opdaget, og medicin, der ikke bliver givet korrekt.

På en måde er det mest fremtrædende forbryderiske træk, at mange ældre føler sig betrygget i, at de vil modtage hjælp, hvis de får brug for det. Alligevel oplever alt for mange, at hjælpen ikke kommer. For eksempel når de trykker på deres nødkald og må vente i timevis uden svar.

Tallene taler deres eget tydelige sprog. Antallet af henvendelser om omsorgssvigt hos Ældre Sagen er fordoblet på blot et halvt år fra 95 til 193.

Næsten halvdelen af landets plejehjem kæmper med at levere den nødvendige pleje. Og 4 af 10 fortæller, at de selv har oplevet omsorgssvigt enten på egen krop eller som pårørende, viser en ny spørgeundersøgelse blandt Ældre Sagens medlemmer.

Samtidig viser en ny undersøgelse fra Epinion, at 44 pct. af danskerne ikke har tillid til, at de vil få ordentlig pleje, når de får brug for det, og kan man fortænke dem i det?

Det her er ikke enkeltstående fejl. Det er et systemisk svigt. Vi står som samfund ved en skillevej. Enten accepterer vi, at ældreplejen fortsætter med at levere historier, der kunne være taget ud af en krimi, eller også beslutter vi os for, at nok er nok. Det kræver politisk mod, prioritering og handling.

For det er ikke værdigt, at mennesker, der har bygget vores samfund, skal tilbringe deres sidste år i utryghed. Det er ikke rimeligt, at pårørende skal kæmpe mod systemet for basal omsorg. Og det er ikke holdbart, at medarbejdere presses så hårdt, at de ikke kan levere den pleje, de ønsker at give.

Politikerne må vågne op. Ældreområdet er ikke en udgift, der kan skæres i. Vi har brug for konkrete forbedringer: mere personale, bedre arbejdsvilkår og stærkere ledelse.