Tyske landmænds opråb om ringe dyrevelfærd i Danmark bør få os til at ændre reglerne

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

De tyske svinebaroner er godt trætte af deres danske landbrugskollegaer.

Det er ikke, fordi de larmer for meget på messerne eller tager de bedste værelser på hotellet. Årsagen er simpel: Tyskerne mener, at danskerne på nogle områder konkurrerer med en unfair fordel. Mere lempelige regler og ringere dyrevelfærd end i Tyskland.

Det er ellers ikke sådan, dansk landbrug fortæller historien om de 17 millioner danske smågrise, der transporteres ud af landet hvert år. Hos Landbrug & Fødevarer er fortællingen i stedet, at de danske grise er så sunde, effektive og eftertragtede, at tyskerne og polakkerne nærmest ikke kan få nok af dem.

Det er fortællingen om dansk kvalitet. Men det er kun den halve sandhed.

For i Tyskland klager svineproducenter over, at danske grise i flere tilfælde bliver lavet under mindre stramme velfærdsregler end de tyske. Med andre ord: at Danmark ikke kun sælger på kvalitet, men også på dårligere forhold for grisene i staldene.

Tag bare bedøvelse ved kastration. I Tyskland har man siden 2021 haft et forbud mod kastration uden fuld bedøvelse. I Danmark har man derimod holdt fast i en model, hvor lokalbedøvelse udført af landmanden fortsat er tilladt.

Det har fået den tyske svineorganisation ISN til at pege på Danmark som et eksempel på skæv konkurrence. Tyske producenter bliver mødt af krav, der koster penge. Danske smågrise kan stadig køre ind på det tyske marked.

Det samme mønster går igen i debatten om halekupering. Da tyskerne diskuterede strammere nationale regler, lød advarslen fra samme tyske brancheorganisation, at det bare ville flytte produktionen ud af Tyskland og give endnu mere plads til importgrise. Især fra Danmark.

Når dine kollegaer siger, at du har en fordel, fordi reglerne er slappere, bliver det svært at bilde folk ind, at det hele handler om avl og genetik.

Det er præcis derfor, vi har brug for bedre dyrevelfærd. I Danmark og resten af EU. Ikke kun af hensyn til dyrene. Selv om det burde være rigeligt. Men også af hensyn til den frie konkurrence.

For hvad er det egentlig for et marked, hvis de landmænd, der bliver mødt af de højeste krav, taber til dem, der kan producere billigere under dårligere vilkår? Det er et kapløb mod bunden. Et kapløb, hvor den dårligst behandlede gris ender som taber i daglange transporter på tværs af grænser.

Hvis de blå for alvor mener det, når vi taler om fair konkurrence i Europa, kan vi ikke acceptere, at dårligere dyrevelfærd bliver en forretningsmodel. Tværtimod.

Vi har brug for højere fælles standarder. For dyrenes velbefindende. For landmænd med fair forhold. Og for den sunde, fri konkurrence.