Vil I have flere ejerboliger, må I rydde op i boligreglerne

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Boligpolitikken fylder igen i valgkampen. Flere partier peger på behovet for flere ejerboliger og bedre muligheder for, at almindelige danskere kan realisere drømmen om egen bolig. Det er positivt – og en ambition, der er let at forstå. Omkring 70 pct. af danskerne foretrækker at eje deres bolig, men i dag bor kun omkring halvdelen i en ejerbolig.

Hvis ambitionen om flere ejerboliger skal omsættes til virkelighed, kræver det dog mere end politiske hensigtserklæringer. Det kræver også, at de lovgivningsmæssige rammer for etablering af ejerboliger følger med udviklingen på boligmarkedet.

I mange danske byer findes der i dag ældre ejendomme, hvor det både teknisk og økonomisk vil være muligt at etablere flere ejerlejligheder. Alligevel begrænser gældende regler i praksis mulighederne for at udnytte potentialet. Resultatet er, at boliger, der kunne være blevet ejerboliger, aldrig når markedet.

Der er derfor behov for at modernisere ejerlejlighedsloven og gøre reguleringen mere fleksibel.

Social- og Boligministeriets udvalg om tilbudspligt har siden 2024 analyseret, hvordan reglerne i lejeloven kan gøres mindre bureaukratiske og mere overskuelige. Det arbejde illustrerer, at der allerede er fokus på at modernisere dele af boliglovgivningen.

Netop derfor vil det være oplagt også at se på ejerlejlighedsloven og sikre bedre sammenhæng på tværs af reglerne for boliger. Der bør sigtes imod en harmonisering på tværs af lovgivning og regler.

Mere fleksible regler bidrager ikke kun til at øge udbuddet af ejerboliger, men også til en forbedring af den eksisterende bygningsmasse. Når lejeboliger overgår til ejerboliger, følger der ofte et større incitament til at investere i vedligeholdelse og forbedringer af ejendommen.

Ved opdeling i ejerlejligheder følger også kvalitetsmæssige krav til boligen, herunder bygningens varmetab. En øget mulighed for opdeling i ejerlejligheder vil derfor medføre energiforbedringer, som både reducerer energiforbruget og bidrager til den grønne omstilling. Bedre isolering giver samtidig et bedre indeklima, hvilket giver sundere boliger.

Det udvendige vedligehold kan bidrage til en løbende opgradering af den eksisterende bygningsmasse og skabe mere attraktive og velfungerende bymiljøer.

Hvis politikerne mener det alvorligt, når de taler om flere ejerboliger, bør debatten derfor ikke kun handle om skatter, finansiering og nybyggeri. Den bør også handle om, hvorvidt de regler, der regulerer opdeling og etablering af boliger, er tidssvarende og understøtter de boligpolitiske ambitioner.

Modernisering af ejerlejlighedsloven er ikke hele løsningen. Men det kan være et konkret og realistisk skridt i retning af at gøre ambitionen om flere ejerboliger til virkelighed.