Virkeligheden kalder politikerne: Hav modet til at skære ned på antallet af tiltag - og vælg kun dem, der flytter noget

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Der er grænser for, hvor mange forandringer en organisation og dens medarbejdere kan fordøje, før kerneopgaven drukner i proces.

Når vi politikere ikke forstår den virkelighed, vi skaber reformer til, opnår vi ikke de ønskede forbedringer – vi skaber organisatorisk stress.

Til hverdag har jeg - som projektkonsulent - fornøjelsen af at møde alle typer af virksomheder i deres projektarbejde. Jeg ved, hvad det betyder for en arbejdsplads at have for meget i gang. Hvordan for meget skaber mindre. Og hvordan dedikeret fokus kan flytte bjerge.

Den politiske iver for opmærksomhed og klik på de sociale medier er den direkte medvirkende årsag til, at bureaukratiet vokser, og oprydning og forenkling forbliver en sekundær opgave, som vi aldrig rigtig når til.

Det er en forkert prioritering, hvis vi vil skabe forbedringer af vores samfund. Det bureaukratiske monster er fatalt for vores velbefindende, fordi det skaber flere opgaver, vi ikke har tid til, og hvor vi konstant føler os bagud, og hvor flere og flere er ramt af stress og mistrivsel.

Da f.eks. ”Folkeskolens Kvalitetsprogram” blev lanceret i 2024, og havde til formål at frisætte skolerne, var det som en gave til dem.

Men ude i virkelighedens kommuner rammer gaven muren. De 10 nationale initiativer bliver til mere end 35 lokale kommunale projekter, der skal løses i samspil med andre reformer, initiativer og lokalt prioriterede projekter i kommunen og på de enkelte skoler.

I 2019 viste en opgørelse, at politiet med afsæt i politireformen fra 2007 og politiske initiativer arbejdede med intet mindre end 367 projekter. Rigsrevisionen kunne direkte måle en nedgang i politiets produktivitet inden for kerneopgaven, og borgerne var frustrerede.

De mange projekter, der alle bringer gode intentioner med sig, kræver ressourcer og mandskab, som vi ikke har – og som vi forventeligt får endnu færre af i fremtiden - og samtidig ønsker vi os effektivisering af den offentlige sektor.

I forbindelse med implementeringen af Den Grønne Trepart har vi for eksempel på få år skabt et korps af mere end 100 udtagningskonsulenter, der knokler for at få Treparten til at fungere ude i marken.

Det er en enorm udfordring for udviklingen af vores samfund, når vi i vores politiske arbejde overser forandringskapaciteten i de organisationer, der skal levere kerneopgaven.

Det resulterer i et bureaukratisk cirkelspark, hvor politiske udmeldinger bliver et mål i sig selv. Derfor ser vi det samme mønster om og om igen. Politiske enkeltsager og store reformer, der trods gode intentioner mangler jordforbindelse, og hvis implementering kræver uanede ressourcer, som langt hen ad vejen går fra kerneopgaven.

69 pct. af embedsværket i centraladministrationen mener da også, at lovgivningsarbejdet går så hurtigt, at det går ud over kvaliteten.

Derfor er vi nødt til at lave politik på en ny måde.

Vi har brug for politikere, der tør vælge de 20 pct. af tiltagene, der faktisk flytter noget, skrotte resten og samtidig sikre solid oprydning af det eksisterende bureaukrati ved hele tiden at udfordre det politiske arbejde og processerne i det, så også det bliver moderniseret og tidssvarende.

Min drøm er, at vi alle – politikere, det offentlige, virksomhederne og borgere – kan agere mere smidigt, skabe positive forandringer og være i bedre trivsel.

Et nyt politisk fokus vil kunne genvinde respekten for vores demokrati og det gode, gedigne politiske håndværk, der udover udgangspunkt i afsenderens ambitioner også tager hensyn til modtagerens kapacitet. Vi må tilbage til kernen, så hverdagen igen kan fungere uden at blive kvalt i urealistiske implementeringsplaner og bureaukrati.