Politikere med lange fingre straffes brutalt online
Politikerne har samme troværdighed som brugtvognsforhandlere. Derfor er opbakning fra kulturpersonligheder med højere troværdighed et vigtigt greb. Men tages de som gidsler, er straffen brutal.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Taylor Swift. Bruce Springsteen. Elon Musk. Hulk Hogan. Amerikanske valgkampe er fulde af kendisser, der åbent støtter kandidater – og nogle gange er kendis-opbakningen med til at afgøre valg.
Det har danske politikere også bemærket. Problemet er bare, at de har misforstået opskriften.
I USA spørger man kendisserne. I Danmark tager man dem som gidsler.