Sundhed skal ikke beskattes. Den skal belønnes

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Forestil dig et Danmark, hvor det bliver billigere at købe chokolade, men dyrere at snøre løbeskoene, tage til yoga eller deltage i et dansehold. Du kan spare penge på vingummi, men skal betale mere for squats, cykelture, holdundervisning eller en times styrketræning. Det lyder absurd, men det er regeringens sundhedspolitik anno 2025.

For mange af os, der prioriterer motion, sund kost og mental sundhed, er det et klart signal om, at det nu er mere besværligt og dyrere at tage ansvar for sin egen krop og trivsel. Det skaber et skævt valg mellem kortvarig fornøjelse og langsigtet sundhed, mellem slik og selvdisciplin, mellem hurtig tilfredsstillelse og investering i fremtiden.

Er det rimeligt, at dem, der tager ansvar for deres krop og trivsel, skal betale ekstra, mens sukker- og chokoladeindustrien slipper billigere? Nej. Det er grotesk.

Jeg dyrker motion fire til fem gange om ugen for at holde kroppen i gang, hovedet i ro og for at kunne bidrage til samfundet. Vi, der vælger sund kost og motion, er ikke en byrde for sundhedsvæsenet. Vi er en investering. Alligevel bliver vores valg om fysisk og mental sundhed beskattet.

Jeg er vokset op i nullerne og husker tydeligt dagen, hvor min sfo skiftede hvide boller med Nutella og saft ud med rugbrød, leverpostej og mælk. Som barn føltes det kontroversielt, men det var et nødvendigt skridt mod sunde vaner. På det tidspunkt begyndte VK-regeringen at få øje på, hvor positivt det er for Danmark, hvis danskerne træffer bedre sundhedsvalg.

Regeringen har forsøgt at veje det sure med det søde. Et symbolsk fradrag skal kompensere for momsen, men fradraget er så minimalt, at det ikke ændrer på bundlinjen. Dyrere motion er stadig dyrere motion. For mange motionister stiger udgiften med omkring 100 kr. om måneden, mens fradraget ifølge podcasten ”Under gulvtæppet” kun svarer til cirka 36 kr. om måneden.

Det dækker ikke de ekstra udgifter, jeg skal lægge, og omkring 800.000 andre danskere, som ændringen rammer.

Holdundervisning og organiserede aktiviteter er ikke kun træning. Det er fællesskab. Socialt samvær gennem sport og bevægelse forebygger ensomhed og styrker livskvaliteten. Yoga, dans, musik og mindfulness bygger både kroppen og sindet. Når regeringen lægger moms på disse tilbud, bliver de dyrere og mindre tilgængelige, og uligheden i sundhed vokser.

Hvis sund livsstil blev lettere at vælge, at gå ture i naturen, cykle til arbejde, spise grøntsager oftere og træne en time om ugen, kunne samfundet spare milliarder i sundhedsudgifter, sygefravær og tabt arbejdskraft. Sundhed betaler sig. Som min jyske farmor sagde: Hvad der er sparet, er tjent.

Men i stedet for at belønne det sunde valg gør regeringen det dyrere at leve sundt. Den fjerner momsen på sukker og chokolade, men lægger moms på bevægelse og sundhed. Det sunde valg skal være det nemme valg, ikke kun på papiret, men også når vi står og vakler foran 7-Eleven på Nørreport klokken tre om natten.

I dag er det lettere at få fat i en pizza, burger eller kebab end en dyr salat. Når grønt og sund mad koster det samme eller mere, frister junkfood naturligvis mere.

Sund mad skal betale sig. Vi burde gøre det markant billigere at vælge salater, frugt og grønt frem for pizza, burger og færdiglavet junkfood. Det skal være lettere at starte virksomheder, der fremmer sundhed, ikke besværliggøres af moms. Holdundervisning er ikke kun træning. Det er socialt samvær, der forebygger ensomhed og skaber øget livskvalitet.

I dag sender regeringens politik et klart signal. Forkæl sukkerindustrien, men glem folkesundheden. Når det bliver billigere at købe slik end at tage ansvar for sin krop, er noget gået helt galt. Sundhed skal ikke beskattes. Den skal belønnes, og det skal ske nu, før skævheden i folkesundheden vokser yderligere.