Vi er ved at tabe en hel generation på gulvet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Alt for mange af vores unge mennesker består ikke folkeskolens afgangsprøve i matematik. Det er dybt bekymrende, for det har store konsekvenser for deres fremtid. For nogle elever betyder det, at de ikke kan starte på en ungdomsuddannelse. For andre, at de kæmper alt for hårdt på arbejdsmarkedet.

Vi risikerer med andre ord at tabe en hel generation på gulvet.

Andelen af elever i 9. klasse, der ikke består matematik, er tæt på fordoblet på fem år. Og det er helt simpel regning, som eleverne kæmper med: plus og minus, dividere og gange. Matematik er nøglen til en lang række andre fagligheder, og derfor skal det tages særligt alvorligt. Fundamentet skal være på plads, før der kan bygges ovenpå.

Der har i den seneste tid været flere interessante input i debatten, der bakker op om matematikkens alvorlige tilstand. En ny undersøgelse bekræfter, at personer med mangelfulde færdigheder i regning oftere står uden for arbejdsmarkedet. Og for nylig viste en anden undersøgelse, at matematik er det eneste fag i folkeskolen, du kan aflæse din livsindkomst på.

Der er med andre ord brug for akut handling. Som samfund har vi alle et ansvar. Det gælder også erhvervslivet. Derfor har vi i Dansk Industri (DI) netop præsenteret fem forslag rettet mod kommunerne, som de kommende lokalpolitikere kan bruge til akut at styrke fagligheden i matematik.

Forslagene spænder bredt, for der er brug for en markant indsats på flere fronter: flere matematiktimer i en kortere årrække, en ekstra voksen i timerne, efteruddannelse af lærere og øget brug af kunstig intelligens. Det er en redningskrans til folkeskolen, men først og fremmest en nødvendig investering i vores unge. I Danmarks fremtid.

De nuværende politiske initiativer er desværre for lidt - og kommer for sent. Regeringen har sat penge af til efteruddannelse af flere læse- og matematikvejledere i de 20 kommuner, hvor eleverne har de største udfordringer.

Der er også afsat penge til en styrket indsats blandt de mest udfordrede elever i alle klasser – dog først fuldt implementeret i 2028. Det er initiativer, som vi grundlæggende bakker op om i DI.

Men regeringen har åbenbart glemt, at folkeskolens faglighed ikke kun er i frit fald hos de mest udfordrede kommuner eller blandt de mest udfordrede elever. Gennemsnitskarakteren ved folkeskolens afgangsprøve i matematik er faldet i næsten alle kommuner – både i Gentofte og på Lolland. Så vi skylder vores unge at sætte ind alle steder i landet.

Ligeledes viste den seneste PISA-undersøgelse, at den nedslående udvikling gælder både fagligt stærke og fagligt svage elever. Det er altså brug for et generelt løft i både bunden, midten og toppen. Vi må ikke glemme toppen. De unge talenter er afgørende for at drive vores samfund.

Folkeskolen er en grundpille i udviklingen af Danmark, og det skal den også være i fremtiden – både intellektuelt og økonomisk. Det har vi alle et ansvar for at løfte. Vi har givet vores bud på en akut redningskrans. Lad os sammen sikre, at folkeskolen ikke synker.