Tillykke med den nye ministerpost, Ane Halsboe. Nu skal vi have forbudt spilreklamer
Det er på høje tid at tage det endelige opgør med ødelæggende spilreklamer, der lokker overalt.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Da Ane Halsboe-Jørgensen blev udpeget til Danmarks første kvindelige skatteminister, overtog hun samtidig ansvaret for regulering af spil og betting i Danmark.
I et land, hvor hver 10. har en eller anden grad af spilleproblemer, er det et tungt og vigtigt ansvar. Næsten 30.000 danskere har så alvorlige spilleproblemer, at det kan karakteriseres som ludomani.