Tysk skal styrkes, og uddannelseskæden skal smøres

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Dorthe Schmittroth Madsen sætter i sin kronik i Jyllands-Posten 9/7 fokus på tyskfagets udfordringer og betydningen af tysk i professionelle sammenhænge. Vi deler hendes bekymring, men vi vil gerne nuancere billedet og vise, at der faktisk allerede sker meget for at styrke tysk.

På Københavns Universitet har vi netop udviklet en ny bacheloruddannelse i tysk sprog og kultur, der træder i kraft i 2025. Uddannelsen er skabt i tæt dialog med gymnasieskoler, aftagerpaneler og de studerende selv.

Et af vores vigtigste mål er at fastholde flere studerende gennem en stærk sammenhæng og klar sprogprogression. Derfor har vi blandt andet integreret Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog i alle kurser, og vi kombinerer sprogindlæring med aktuelle temaer som tysk politik, kultur og samfundsforhold.

Undervisningen sigter på en tværfaglig tyskviden om historie, litteratur og sprog, så de nye studerende får en helhedsorienteret uddannelse. Vores studerende får både kompetencer og redskaber til at forstå og analysere det tyske samfund og Danmarks vigtige naboland.

En afgørende del af vores arbejde har kunnet lade sig gøre takket være Sprogløftet – en særbevilling, som siden 2021 har gjort det muligt at udvide undervisningen med ekstra timer i mundtlig og skriftlig sprogpraksis. Det har givet plads til nye tiltag som et intensivt tougers ”sprogbad” i samarbejde med universiteter i Frankfurt og Göttingen. Studerende fortæller, hvordan netop dette tidlige møde med tysk sprog og kultur har styrket deres mod til at bruge sproget aktivt.

Men bevillingen udløber allerede i 2025. Hvis vi ikke skal miste de resultater, vi har opnået, og hvis vi vil sikre, at Danmark også i fremtiden har lærere og medarbejdere med solide tyskkompetencer, er det helt afgørende, at politikerne forlænger Sprogløftet. Vi vil derfor gerne appellere direkte til Folketinget om at sikre en fortsat bevilling.

Vi er enige med Dorthe Schmittroth Madsen i, at problemerne ikke kan løses alene på universiteterne. Der skal samarbejde til hele vejen gennem uddannelseskæden. Vi ser et stort potentiale i at styrke samarbejdet med gymnasier og folkeskoler, bl.a. gennem brobygningsprojekter og fælles efteruddannelse. Vi ser også store muligheder i et styrket samarbejde med professionshøjskolerne om læreruddannelse – både gymnasielæreruddannelsen og folkeskolelæreruddannelsen – for at sikre, at kommende lærere får stærke sproglige kompetencer.

Københavns Universitet udbyder desuden en cand.ling.merc.-kandidatuddannelse i interkulturel marketing, som er særligt målrettet mod erhvervslivet. Vores kandidater ansættes især i små og mellemstore virksomheder. Denne uddannelse kunne med fordel udbygges med en bacheloruddannelse. Der vil kunne ske en samlæsning med den eksisterende bacheloruddannelse i tysk, men en egentlig sammenlægning af de to uddannelser er en dårlig idé. De studerende, der søger ind, har forskellige interesser og karrieremål, og uddannelsernes mål er også forskellige.

Samtidig skal vi tænke i dobbeltkompetencer, så tysk integreres i andre videregående uddannelser, hvor det giver mening – for eksempel i erhverv, handel, teknologi eller ingeniøruddannelser.

Engelsk fylder meget i ungdomskulturen, men vi tror på, at interessen for tysk kan genvindes, hvis sprogene prioriteres højere. Tysk er ikke kun et stort dannelsesfag, men også en konkret nøgle til karrierer og samfundsforståelse til gavn for et styrket Europa.

Tysk står over for store udfordringer, men vi arbejder allerede på løsninger – og vi har brug for fortsat politisk opbakning for at sikre, at Danmark ikke mister vigtige tyskkompetencer.