I svigter Danmark, når I ikke tør stå op imod Trump

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Andreas Mogensen viste vejen. Men vores regering, der er fyldt med karrierepolitikere, bl.a. verdens slappeste udenrigsminister, en forsvarsminister uden forsvar og en statsminister, der har viljen, men ikke modet, har ikke fædrelandskærlighed nok til at stå op for trusler mod vores kongerige og kæmpe for alt, hvad der er dansk.

Vi vil ikke være slaver af Trump. Så vil jeg hellere melde mig til Ukraine og kæmpe og eventuelt dø sammen med dem.

Jeg kan anbefale slapsvansene i regeringstoppen at læse Hans Edvard Teglers bog ”Kæmp for alt, hvad du har kært”, der handler om frihedskæmperne under Anden Verdenskrig.

I Himmerland synger vi gerne Christian Richardts sang fra 1867 ”Altid frejdig”. Her lyder det i tredje vers: »Kæmp for alt, hvad du har kært; dø, om så det gælder! Da er livet ej så svært, døden ikke heller.«

Vælgerne forventer, at politikerne repræsenterer os. Men hvordan kan vi egentlig det, når politikerne ofte er uden praktisk erhvervsballast, og mange helt uden erfaring fra det praktiske liv, almindelige danskere lever. Syv år på universiteter, hvor man ofte færdes i miljøer, der dyrker klimakamp og woke, og hvor man lærer at se ned på danskere, der elsker deres land. Det er ofte fundamentet for mange af vores folketingspolitikere.

Vores forældre og forfædre har skabt et dejligt land, vi burde være stolte af. Ansvar for hinanden, ligeværd, retfærdighed og gensidig respekt kendetegner vores land. Det vil vi ikke miste.

Derfor må vi turde stå op for despoter og tyranner, der truer vores land og vores måde at leve på. Vi skal kæmpe for, hvad vi har kært, og svare igen, når man truer os. Og ikke bøje nakken i slapt diplomati.

Desværre er vores regering ledet af karrierepolitikere, der kun tænker på, hvordan vælgerne stemmer næste gang. Det er de samme politikere, der gjorde Europa afhængig af energi fra en fjendtlig nabo. De samme politikere, der savede løs af fredsdividenden og smadrede vores forsvar. Samme politikere, der må havde pjækket fra historietimerne, hvor man kan lære, at der altid kommer en ny despot, der går i krig med sine naboer. De samme politikere, der troede på evig fred i vores del af verden. Torskedumt og naivt. Skal vi virkelige genvælge dem?