For lange skoledage gør de unge dummere

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Uddannelse er af afgørende betydning for vores samfund. Netop derfor burde vi bestræbe os efter den mest effektive undervisning. Desværre svigter det nuværende uddannelsessystem. Længere undervisning har ikke resulteret i andet end udbrændte elever og et falsk løft af det faglige niveau.

I folkeskolen er konsekvenserne åbenlyse. De alt for lange skoledage er ikke bare en fiasko, de er også i direkte strid med Børne- og Undervisningsministeriets egne ambitioner om at fremme faglighed og motivation. Ministeriets målsætning om at give elever »kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere«, virker nærmest ironisk, når virkeligheden er, at elever mister al gnist efter en syvtimers dag med røven i sædet og øjnene plantet ind i en computerskærm. De alt for lange skoledage kvæler langsomt livet ud af eleverne, og til sidst handler det mere om at overleve timerne snarere end at blive inspireret til at lære mere.

Personligt finder jeg det uhensigtsmæssigt at fastholde lange skoledage, når vi godt ved, at det begrænser elevernes tid til at forfølge deres interesser. I en undersøgelse udarbejdet af Børns Vilkår rapporterer hvert tredje barn, at de lange skoledage har forhindret dem i at deltage i så mange fritidsaktiviteter, som de ønsker. Kun 34 pct. af børnene føler, at skoledagens længde er passende. Selvom denne undersøgelse er fra 2015, er problemet med de lange skoledage fortsat lige aktuelt, da den nye folkeskolereform kun giver kortere skoledage for indskolingselever.

Kan det virkelig være rigtigt, at vi holder fast i de lange skoledage i folkeskolen trods den stigende mistrivsel blandt unge? Var det ikke hellere på tide, at vi gav de unge deres tid og frihed tilbage?

Hvis vi gav eleverne mere frihed til at forfølge deres interesser, tage fritidsjob eller engagere sig som frivillige, ville det ikke kun berige deres hverdag med værdifulde samtaler med andre, men også forbedre deres præstationer i skolen. En analyse fra Kraka Advisory for Danske Bank viser nemlig, at grundskoleelever med fritidsjob i gennemsnit opnår højere karakterer i både matematik og dansk ved afgangseksamen i 9. klasse sammenlignet med deres jævnaldrende uden fritidsjob. Dette peger på, at erfaringer og fritidsliv uden for skolen kan styrke elevernes faglige kunnen og dermed også burde være i politikernes interesse at fremme.

Politikerne må derfor vælge, om de fortsat vil presse eleverne i et system, der skaber udbrændthed og demotivation, eller om de endelig vil give de unge den nødvendige tid og frihed til at udvikle sig både fagligt og personligt.