Nordsøaftalen er en forudsætning for dansk og europæisk forsyningssikkerhed

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

17 ngo’er og knap 100 forskere er gået sammen om et fælles opråb til regeringen, som ifølge underskriverne bør revidere Nordsøaftalen. Begrundelsen er blandt andet, at aftalen er uforenelig med den danske klimalov og Parisaftalen.

Men Nordsøaftalen strider hverken mod klimaloven eller Parisaftalen.

Opfyldelse af Parisaftalens temperaturmålsætninger forudsætter, at verdens lande iværksætter flere forskellige tiltag på en række sektorområder, men lader det være op til de enkelte lande, hvordan de ønsker at bidrage til målsætningen. Der er således ikke nogen specifik opskrift på at opnå målsætningerne, og der indgår ikke forpligtelser specifikt rettet mod olie- og gasproduktionen i de enkelte lande.

Nordsøaftalen er tænkt ind i de samlede danske målsætninger og forpligtelser og står ikke i modstrid til dem.

Det understøttes af en klar anbefaling fra Det Internationale Energiagentur (IEA) i slutningen af 2023 om, at Danmarks to energipolitiske spor fortsætter helt parallelt, nemlig med en fortsat indvinding af olie og gas fra den danske del af Nordsøen samtidig med en aktiv indsats for at gennemføre den grønne omstilling.

Det er muligt for Danmark at nå sine ambitiøse klimamål med en lang række klimapolitiske tiltag, samtidig med at vi bidrager til den europæiske forsyningssikkerhed, der er kommet mærkbart under pres efter først den russiske invasion af Ukraine og senest stor geopolitisk uro i Mellemøsten.

De seneste års udvikling har igen understreget, at energipolitisk uafhængighed er afgørende for den nationale sikkerhed. Det anerkendes bredt og på begge sider af den politiske midte, at forsyningspolitik er sikkerhedspolitik.

Det stod bl.a. klart, da et bredt flertal i Folketinget i 2022 i forbindelse med Det Nationale Kompromis om Dansk Sikkerhedspolitik aftalte at undersøge mulighederne for øge den danske gasindvinding midlertidigt.

Import af gas fra Putins Rusland til Europa faldt således fra 37 pct. til 15 pct. af importen efter den russiske invasion af Ukraine, mens import af LNG-gas (dvs. flydende gas) til Europa fra Mellemøsten og USA steg fra 20 til 38 pct., altså knap en fordobling.

Gas fra den danske Nordsø kan ikke erstatte al importeret gas, men er en vigtig brik i puslespillet, som skal få problemet med efterspørgslen til at gå op. Desuden har vi set, at olie fra Indien importeres til Europa – olie, der stammer fra Rusland.

Energistyrelsens energistatistik fra 2023 viser, at olie og gas udgør 47 pct. af det danske energibehov sidste år. For EU samlet kommer 60 pct. af energien fra olie og gas. For det meste i form af import fra USA, Nordafrika, Mellemøsten, men som nævnt kommer 15 pct. af naturgassen stadig fra Rusland. Med den fortsatte forsyning af olie og gas fra den danske del af Nordsøen kan Danmark derfor fortsat være med til at understøtte den forsyningssikkerhed, der er så sikkerhedspolitisk vigtig.

En central faktor i debatten om Nordsøaftalen er tidsrammen. Ifølge aftalen er 2050 den ufravigelige slutdato for den danske olie- og gasproduktion – en slutdato, der nu fremstilles som værende for sent med det argument, at vi langt tidligere vil kunne skabe forsyningssikkerhed med vedvarende energi.

Det tyder fremskrivningerne ikke på. Alle fremskrivninger viser, at der i en lang overgangsperiode fortsat vil være markant efterspørgsel på fossile brændstoffer i en meget lang række sektorer og funktioner i vores samfund. Det betyder ikke, at der skal rokkes ved ambitionen om udfasning i 2050, men det betyder, at vi indtil da er nødt til at fastholde realismen i den danske energi- og klimapolitik.

I Danmark er vi i fuld gang med en grøn omstilling, og vi er fuldstændig enige om det fælles mål. Det er bare ikke en omstilling, vi kan forvente at være i mål med inden for kort tid. Indtil vi når så vidt, er det særdeles fornuftigt fortsat at udnytte de hjemlige ressourcer i den danske del af Nordsøen frem for at importere store mængder olie og gas til Europa.

Nordsøaftalen passer på dansk og europæisk forsyningssikkerhed, og derfor er den både klog og nødvendig.