Udflytning af uddannelser er rendyrket provinspopulisme
Flere studiepladser ude i landet sker på bekostning af færre i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Det er en politisk fejltagelse.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det er ikke mere end to år siden, at et flertal i Folketinget blev enige om at udflytte ca. 1.600 studiepladser og nedskalere ca. 1.950 studiepladser i de fire største byer frem mod 2030. Formålet var at skabe flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele landet. Men flere studiepladser ude i landet sker på bekostning af færre i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Og det er en politisk fejltagelse.
For det er nu engang en illusion at tro, at de unge vil følge med, blot fordi man udflytter studiepladser fra de store byer til provinsen. For vi ved, at storbylivet med caféer, natteliv og kultur tiltaler de unge. Derfor er det også afgørende, at de unges bosætningsmønstre tages med i overvejelserne, når det fra politisk side skal besluttes, hvor de videregående uddannelser skal placeres. Ellers risikerer vi at stå med adskillige ledige studiepladser i provinsen – og det er spild af skatteborgernes penge. Men det betyder selvfølgelig intet, hvis man gerne vil lefle for provinsvælgerne. For sådan nogen som mig, der selv er bosat i Slagelse.
Men vi hopper ikke på den. Placeringen af videregående uddannelser skal vælges med omhu. Det indebærer, at der tages højde for, om der kan tiltrækkes et tilstrækkeligt antal studerende til vores uddannelser, om der kan tiltrækkes kvalificeret arbejdskraft og dygtige undervisere, om der kan skabes et ordentligt studiemiljø, om der er placeret lignende uddannelser inden for en rimelig geografisk afstand, og om det lokale arbejdsmarked efterspørger arbejdskraft fra den pågældende uddannelse. Og så skal økonomien naturligvis også hænge sammen. Desværre er det min opfattelse, at disse forhold ikke indgik tilstrækkeligt i overvejelserne, da aftalen blev indgået. Provinsvælgerne trak for meget.
Udflytningsaftalen betyder derfor, at der på f.eks. Københavns Universitet skal nedlægges 110 studiepladser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Det er tankeløst, set i lyset af at erhvervslivet i forvejen har svært ved at få besat stillinger på STEM-området, og når vi ved, at manglen på denne type af arbejdskraft bliver større i fremtiden.
Jeg er dog ikke uenig i intentionen om at skabe bedre uddannelsesmuligheder i hele landet – for det kan utvivlsomt give god mening at placere visse uddannelsesudbud uden for de store byer. Kalundborg har f.eks. haft stor succes med sine videregående uddannelser. Men vi løser ikke udfordringerne i Udkantsdanmark ved blindt at udflytte og nedlægge studiepladser i de store byer for at indfri en politisk ambition om flere uddannelsesmuligheder i hele landet. Placeringen af de videregående uddannelser kræver nøje overvejelser, og de skal selvfølgelig ligger dér, hvor det giver bedst mening.
Udflytningen og nedlæggelsen af studiepladser i de store byer giver derfor ingen mening i mange tilfælde. Derfor har Liberal Alliance fremsat et beslutningsforslag om at tilbagerulle udflytningen og nedlæggelsen af studiepladser. Hvis mine kolleger på Christiansborg vægter Danmarks fremtid over provinspopulisme, vil de stemme for.