Det lyder godt. Men COP28-aftale er stadig mest – ord

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Så landede der en ny, stor klimaaftale til COP28 i Dubai efter adskillige døgns intense forhandlinger. For første gang nævnes fossile brændsler i teksten. Det blev dog ikke til formuleringen ”udfasning”, men det lidt mere udvandede ”opfordring til at omstille økonomier væk fra fossile brændsler”.

Trods kompromiser og mulige smuthuller i aftaleteksten er det med udviklingsminister Dan Jørgensens ord alligevel imponerende, at en sådan aftale kunne falde på plads i en oliestat med stor tilstedeværelse af parter fra den fossile sektor.

Andre vil mene, at det er et absolut minimum, der er opnået med aftalen, der nu skal stå sin prøve i virkeligheden.

Alt afhænger selvfølgelig af implementeringen af mere eller mindre flotte ord. Følges der ikke helt konkret op på aftalen med afgørende handlinger, er det netop tomme løfter.

Professor og naturforsker Katherine Richardson udtalte til Ledelsens Dag sidste år, at på COP-møderne lægger man kun skinnerne, toget skal vi selv få til at køre afsted.

Aftalen er ikke noget værd uden nationalt lederskab, investeringer – og i særdeleshed det erhvervslederskab, der skal omstille al produktion til en ny grøn økonomi. Som Tommy Ahlers sagde på Ledelsens Dag i november i år, så er det er ikke politikerne, der kommer til at ændre verden til det bedre. Det er lederne i erhvervslivet.

Men vi ser heldigvis flere og flere eksempler på det sidste.

Herhjemme har Grundfos f.eks. præsteret at halvere sit energiforbrug, Danske Bank har sagt nej til udlån til fossile projekter, CIP og Bestseller har opstartet et nyt, stort, vedvarende energiprojekt i Bangladesh, Velux vil godtgøre for deres historiske udledninger tilbage til, da virksomheden blev opstartet – det er dansk klimalederskab.

Danmark er godt stillet, når det gælder den grønne omstilling. Vi har historisk set udviklet meget af den teknologi, som hele verden står og mangler nu. Vindmøller, pumper, fjernvarme osv. Og vi har sat nyt højt ambitionsniveau, når det gælder nye teknologier som grønne brændstoffer og biosolutions.

De løsninger og den viden skal vi sprede til resten af verden gennem bæredygtige investeringer. For vi må ikke glemme, at med vores fortrin kommer også forpligtelser. Vi har som de fleste velstående lande en tung klimagæld.

Vi har i mange år nydt godt af det globale CO₂-budget og dermed bidraget til den historisk høje koncentration af drivhusgasser i atmosfæren.

Derfor er det også vores opgave at hjælpe andre dele af verden bedst muligt på vej. Det hører også med til at være et globalt foregangsland. For lykkes den sårbare del af verden ikke med at klimaomstille sig uden at gøre sig afhængige af fossile brændsler, vil det også ramme Danmark.

Vi vil se stormflod, forfejlede høster, skader og uforudsigeligt vejr, ligesom globale forsyningskæder vil ramme dansk erhvervsliv hårdt. Danske virksomheder har kun en fordel i at gå forrest i implementeringen.

Når vi nu træder ind i implementeringens tidsalder, har vi i Lederne udviklet 10 principper for fremtidens klimalederskab, principper, som enhver leder kan arbejde med på en måde, der overholder videnskaben, og som samtidig skaber værdi.

Det handler om, at enhver leder må stille sig selv spørgsmålet om, hvordan de bedst kan blive en del af løsningen fra deres unikke position.

Det handler om at forstå, hvordan virksomheden er en del af naturen, noget, der også bliver et krav, når kommende EU-lovgivning træder i kraft snart (CSRD).

Og det handler om at være modig og turde gå forrest og gøre ting, som andre måske ikke har gjort før, og det handler om at udvikle grøn dna, hvilket også er det bedste værn mod greenwashing, for så er det ikke bare noget, man ”leger”, men noget, man faktisk gør – eller, ja, er.

Vi ser nu frem mod næste års COP29 i Aserbajdsjan, hvor alle sejl skal sættes ind på at forstå vigtigheden af implementering og ikke mindst lederskab i det private. Her kan Danmark og dansk lederskab komme til at spille en unik rolle.

Vi har pligten til at gå forrest og være langt mere ambitiøse end verdens politiske ledere historisk har været på COP-møderne. Det er en kæmpe mulighed for os.