Det var næppe Ravnunge-Tue

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Nationalmuseets forskere har fastslået, at det er den samme mand, der har mejslet runerne i den store Jellingsten og i Læborgstenen, hvilket har ført til den påstand, at det skulle være Ravnunge-Tue, der var runeristeren, fordi teksten på Læborgstenen lyder: ”Ravnunge-Tue huggede disse runer efter Thyre, sin dronning” . Men det betyder langtfra, at han selv førte hammer og mejsel. Den rigtige udlægning er snarere, at han ”lod hugge” disse runer. Det vides, at Ravnunge-Tue var en stormand og kendes fra tre andre runesten, to i Bække og en i Horne. På de to første er ordlyden: ”Ravnunge-Tue og Fundin og Gnyple, de tre gjorde Thyras høj”, og ”Ravnunge-Tue gjorde disse kumler efter sin moder Vibrog” . På Horne-stenen står der: ”Ravnunge-Tue gjorde……. høj ”. Selvfølgelig har han ikke selv skovlet jord til de to høje, ligeså lidt som han selv har udhugget moderens mindesten. Derfor er det en overfortolkning, at Ravnunge-Tue personligt ristede runerne på Læborgstenen og den store Jellingsten. I virkeligheden må der have været tale om, at Harald Blåtand og stormanden Ravnunge-Tue benyttede den samme runerister til de runesten, de lod opstille. Kun eliten havde råd til at opstille runesten, og den, der bekostede en runesten, sørgede altid for selv at blive nævnt på den. Derfor er det ikke håndværkeren, men ”bygherren”, der er nævnt på Læborgstenen.