Hvorfor skal staten bestemme over vores familieformer?
Hvis du går med idéen om, at dit barn måske ikke skal fødes af dig og din partner, men af en tredje, som også kunne være forældre, så kan du tro om. Det er nemlig ikke tilladt.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Som loven er i dag, må et barn kun have to juridiske forældre, hvilket umuliggør mange regnbuefamilier. Loven er et levn fra dengang, hvor et ægteskab blev indgået mellem en mand og en kvinde, og børn samt forældrerettigheder fulgte trop derefter. Altså en meget anden tid end den, vi lever i nu.
Desværre har skiftende regeringer set bort fra den problematik, der afholder så mange regnbuefamilier fra at indgå i et forældreskab som ligebyrdige mennesker med samme rettigheder. Men hvorfor er det egentlig, at staten skal bestemme over, hvor mange forældre et barn må have?
Man skal ikke lytte til de konservative vandrør længe, før argumenter om, at børnene bliver forvirrede, fyger om ørerne på en. Men det argument bidrager jo til at gøre børn dummere, end de er. Børn lærer af sine omgivelser, og hvis normen er en mor og to fædre, tre mødre eller fædre, en mor og to nonbinære forældre eller noget helt andet, så er det jo de ting, som børnene lærer at kende. Et barn fødes jo ikke med en forudindtaget holdning om, hvad der er den rigtige og forkerte familiekonstellation.
Den forudindtagede holdning er til gengæld i dag besat af vores lovgivning. Af politikere, der gerne vil bestemme, hvor mange forældre et barn må have. Måske er det sådan i dag af frygt for at ændre det. Men min frygt ligger hos de forældre, der i dag ikke kan blive anerkendt som rigtige forældre, men blot som tilbehør til de rigtige forældre.
Danmark var tragikomisk bagefter i forhold til vielser af homoseksuelle par, som først blev virkelighed i 2013, men når det kommer til at give familier frihed til at vælge, har vi en mulighed for at være mere visionære. Så hvorfor er det, at staten stadigvæk skal bestemme over vores familieformer?