Tag jeres højt elskede "Jul på Vesterbro" af skærmen: Den er gammeldags, racistisk og fordomsfuld
Det er dansk hyggeracisme, når det er værst. Så stop dog med at sende den julekalender, selv om racismen er "kærligt ment". Sådan føles den ikke.
Fatima Mohamedstuderende, København NV
Når Anders Matthesen maler sig brun i ansigtet og giver den som Kefir i "Jul på Vesterbro", er det ikke, som "rigtige danskere" mener, et kærligt portræt af muslimer i Danmark, men derimod en stødende stereotyp, mener Fatima Mohamed. Arkivfoto: Linda Johansen
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I år bliver ”Jul på Vesterbro” genudsendt for 117. gang på DR. Den højt elskede julekalender, hvor der næsten ikke går et minut, uden at en minoritet bliver groft tilsvinet eller latterliggjort af en hvid, brownfaced mand. Selv om jeg ved, hvor højt I elsker ”Jul på Vesterbro”, tillader jeg mig at være den sure muslim, der spørger: Er det snart på tide,…