Ånden fra RUC hviler tungt over uddannelsessektoren
Henrik Jensens tilbageblik på Roskilde Universitets 50 år fortæller også om en ildevarslende udvikling på alle uddannelser.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det er artige sager, historiker og tidligere lektor Henrik Jensen drager frem i JP’s kronik 27/8 om det marxistiske RUC i 1973 og i tiden, der fulgte. RUC hedder i dag Roskilde Universitet, men jeg bruger nedenfor kun udtrykket RUC.
Henrik Jensen har særdeles gode forudsætninger for at fortælle, da RUC ansatte ham i startåret 1973.
Jeg startede på Aarhus Universitets Historiske Institut i 1974 – også der missionerede marxistiske studerende og lærere – og som Jensen var jeg marxist, selv om jeg kun vidste lidt om Karl Marx’ tanker.