Problemsager afslører Folketingets behov for uafhængige jurister
Dansk Folkeparti foreslår , at der oprettes et lovråd, der refererer direkte til Folketinget, hvor universiteterne udpeger juridiske eksperter fra relevante fagområder, der med et fast sekretariat skal bistå Folketinget.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Grundloven er fundamentet for en lovmedholdelig og demokratisk ledelse af Danmark.
Og danskerne kan glæde sig over en gennemtænkt og god grundlov, som siden revisionen i 1953 har dannet solid ramme for Danmark både som demokrati og retsstat.
Det er imidlertid i spidsbelastningssituationer, at kringelkrogene i grundlovsparagrafferne skal stå sin prøve.