Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Folketinget må gå foran – færre flyrejser

Johan Kellerlektor emeritus, medlem af Noah Handel og miljø, Lyngby

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Tak til Politiken for den løbende afdækning af den tvivlsomme eller helt misvisende CO2-eksport, som mange danske firmaer anvender, og som er med til at forfalske Danmarks klimaregnskab. For nylig kom det frem i Dagbladet Information, at Folketinget ikke betaler klimakompensation, når medlemmerne i meget stor stil flyver rundt i verden. Men så sagde partierne, at det ville de skam gerne gøre – på statens regning.

Det lyder som en tvivlsom idé. Skal det offentlige nu bruge midler på ligeså tvivlsom såkaldt klimakompensation i stedet for at bruge pengene på velfærdsydelser el. lign.? Nej. Der er kun én vej frem: Folketingets medlemmer må – som alle andre – vænne sig til at flyve meget mindre, og i øvrigt kan rigtig mange internationale møder erstattes af elektroniske videokonferencer etc.

Måske er det på tide, at Folketinget går foran og viser vejen til den nødvendige grønne omstilling, som i meget høj grad handler om at begrænse flyveriet?

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.

Artiklens emner
NOAH