Danmark har brug for en bred aftale på udlændingeområdet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

17/1 var der en lang og oplysende forespørgselsdebat i Folketinget indkaldt af Pia Kjærsgaard (DF) om udlændinge. Debatten viste, at der på tværs af partierne er bred enighed om en række væsentlige spørgsmål inden for udlændingeområdet. Danmark har brug for en stor fællesaftale hen over midten på udlændingeområdet, og tiden er netop nu den rette.

Udlændingeområdet er nemlig det område, som gennem adskillige årtier har splittet og delt os danskere. Men snakken hen over middagsbordene har ændret sig. Hvor det i slutningen af 1990’erne og 00’erne for det meste var en snak om, hvor lempelig eller stram udlændingepolitikken skulle være, handler snakken mere i dag om, hvorvidt udlændingepolitikken er stram nok. Det er kun naivisterne på venstrefløjen og De Radikale, som vender øjnene den anden vej og negligerer problemerne med utryghed og aftagende sammenhængskraft, der har meldt sig helt ud af diskussionen og står vingeskudt tilbage og råber i skoven.

Vi kan ikke se bort fra, at S-regeringen desværre allerede har lempet udlændingeområdet på en række områder, bl.a.: Lindholm bliver ikke til noget, har man haft arbejde i mindst to år, skal man ikke længere rejse hjem, og ydelserne er sat op for folk på integrations- og kontanthjælpsydelser. Det er uheldigt, og harmonerer på ingen måde med Mette Frederiksens valgløfter om at fastholde kursen på udlændingeområdet.

Forespørgselsdebatten viste dog også en anden side af Mette Frederiksen, som giver grobund for en forsigtig optimisme gående på, at hun faktisk er på de borgerliges side i forhold til udlændingepolitikken. Uagtet S-regeringens slingrekurs så mener jeg, vi har brug for en stram og langsigtet politik på området, og derfor kunne S-regeringen med fordel indgå en bred udlændingeaftale med de borgerlige. Indholdet i en sådan fællesaftale kunne have disse fokuspunkter:

1) Permanent grænsekontrol mod henholdsvis Tyskland og Sverige. 2) Plan for hjemsendelser. 3) Kriminelle udlændinge skal udvises i langt større omfang. 4) Asyl- og familiesammenføringsregler skal opstrammes. 5) Det skal være vanskeligere at blive tildelt statsborgerskab. 6) Udlændinge skal tvangsspredes, så de ikke grupperer sig, dvs. fokus på ét ”Danmark uden parallelsamfund”. 7) Hjemvendte fremmedkrigere skal fængsles og derefter udvises. 8) Opgør med særrettigheder, social kontrol og kvindeundertrykkelse. 9) Børn og unge under 15 år må ikke bære tørklæde i skoler og skolefritidsordninger. 10) Styrket kontrol med moskeer og imamer.

Det, som er værst for mig og mange andre danskere, er utrygheden ved de mange nytilkomne fra ikkevestlige lande. Det er også utrygt, når der er så mange, der ikke taler dansk, fordi de kan tale om dig bag din ryg. Det er utrygt, når der er så mange, der går middelalderligt klædt, og tydeligvis via deres påklædning går imod danske normer og dansk kultur. Heldigvis er burkaen forbudt, så nu kan man f.eks. bevæge sig rundt i Djurs Sommerland og se alles ansigter.

Vi er nødsaget til at se fremad. Vi er nødsaget til at bevare håbet og optimismen om, at vi kan få sammenhængskraften tilbage i Danmark – et Danmark, hvor samhørighed, loyalitet, frihed og tryghed er i centrum. Og som konservativ vil jeg sige, at vi er nødsaget til at forandre udlændingepolitikken for at bevare det Danmark, vi er ved at miste. S-regeringen virker langt om længe klar til at bide til bolle. Venstre og De Konservative må sammen med regeringen gå i spidsen for at få vedtaget en solid, bredtfavnende, langsigtet og ikke mindst konkretiseret udlændingepolitik. Ansvarlige partier: ikke mere snak og gode intentioner. Vi viger ikke for vores danske og demokratiske værdier, vi viger ikke for det Danmark, vi kerer os om. Tiden er kommet for en stor fællesaftale på udlændingeområdet.