Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Lønsikringer er fradragsberettigede med god grund

Karsten Mølgaard Jensenadministrerende direktør, Ase

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Skattereformen fra 2012, som S og SF stod faddere til, er en væsentlig årsag til udhulingen af dagpengenes værdi, som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard afviser at rette op på med ordene: »Jeg har ikke en pose med milliarder til et bedre dagpengesystem.«

Regeringen har andre prioriteringer på bl.a. klimaområdet, der varmt støttes af SF og de øvrige støttepartier. Men Ases forsøg på at komme med konkrete løsninger er åbenbart mere provokerende for Karsten Hønge end manglende handling.

Når SF’s politiske ordfører ligesom FH-formand, Lizette Risgaard, foreslår fradraget for lønsikringer fjernet og sammenligner med bil- og husforsikringer, afsløres manglende kendskab til skattelovgivningens ret til ligningsmæssige fradrag for indbetalinger til løn- og pensionsforsikringer.

Når disse er fradragsberettigede, skyldes det, at udbetalingerne er skattepligtige i modsætning til andre forsikringer, der ikke er skattepligtige ved udbetaling og derfor heller ikke fradragsberettigede ved indbetaling. Fradragsretten har intet at gøre med, hvorvidt lønsikringen er med eller uden a-kasse, og det er derfor misforstået at fremstille den som en særlig belønning.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.