Tak allesammen for alle byturene

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Et nyt år er begyndt for de danske gymnasieelevers vedkommende, og for de nyeste studenter starter et nyt kapitel. Et kapitel, der for størstedelens vedkommende starter med et sabbatår og et liv uden den elskede SU. For lad os nu være ærlige: Langt størstedelen af alle danske gymnasieelever er hjemmeboende og har det i store træk rigtig godt, men alligevel tikker der hver måned et dejligt beløb ind på elevernes bankkonti.

Hvad får man så de penge for? Nemlig at tage en uddannelse, som andre har betalt for én. Ikke just en gruppe, der lyder til at være specielt trængende.

Formålet med statens uddannelsesstøtte må vel være at skabe social mobilitet. Det betyder først og fremmest, at unge mennesker får et naturligt forhold til det at gå på arbejde og tjene sine egne penge. Når jeg kigger rundt i klasseværelset, ser jeg, hvordan udeboende går på arbejde for at supplere deres indkomst, mens hjemmeboende i højere grad tager sig til takke med lommepengene, der hver eneste måned tikker ind på bankkontoen fra staten.

Kan man bebrejde dem? Det er ikke dem, der har lavet reglerne sådan. Det har politikerne, og de har fejlet. Pengene bliver ikke brugt på ekstra studiebøger, undervisning eller andet studierelevant. Deres udgifter er markant lavere, og pengene bliver alligevel hovedsageligt smidt efter café- og byture for langt de flestes vedkommende.

På trods af dette manglende incitament til at tage et arbejde og den manglende virkning på den sociale mobilitet ser vi alligevel, at politikerne fastholder “curlingforældrementaliteten”. Er der virkelig flere pragmatiske argumenter tilbage, ud over at “det er synd for de små pus”?

Jeg vil klart mene, at det vil have en positiv virkning at sige til os unge hjemmeboende, at flasker og borde på klubber ikke er statens opgave, men et resultat af egen fortjeneste.

Jobmarkedet i dag forlanger i langt større omfang, at de unge nyudklækkede studenter har joberfaring for at kunne varetage deres nye embede på arbejdsmarkedet. Det er altså ikke et cv, der opbygger sig selv ved, at langt de fleste hjemmeboende ser sig til takke med, hvad staten rundhåndet smider på kontoen. Burde vi ikke i stedet målrette “statens alkoholstøtte” til de familier med unge gymnasieelever, der har brug for det?