Islam får lov til at blive stærkere og større i Danmark, fordi den ikke møder konkurrence fra andre religioner

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debatten kører i ring konstant om de samme emner. Vi har i årevis diskuteret og debatteret indvandringen og parallelsamfund. Det er også udlændingedebatten og indvandringen, der har fyldt og præget de seneste fire valg siden 2001. Retorikken er blevet hård, barsk, og nuancerne er forsvundet.

Samtidig dukker der nye stemmer i debatten, som melder sig ind i heppekoret uden at være i stand til at se nuancerne eller være afbalancerede. Det handler om, hvem der kan få mest opmærksomhed og blive mest hørt, men der er få af dem, der oprigtigt kommer med løsninger. De kritiserer kun, dehumaniserer og generaliserer hele befolkningsgrupper.

Det er blevet trættende efterhånden, men jeg erkender også, at der er store udfordringer, som vi bliver nødt til at tale åbent og ærligt om. Selvfølgelig er der problemer med social kontrol i parallelsamfund, og vi har også nogle statistikker, der ser skræmmende ud. Og selvfølgelig står alt for mange uden for arbejdsmarkedet, og alt for mange begår grove overfald, kriminalitet og voldtægter.

Vi har problemer med islamistiske religiøse fanatikere, som presser vores frihedsværdier, ytringsfrihed, og som har et helt andet syn på ligestilling mellem kønnene.

Men til gengæld har alle muslimer et stærkt fællesskab: religion. Gud og tro er det stærkeste kort, man kan have i hånden, og den trumfer og vinder over alle kort. Via religion styrker man en fælles identitet og selvopfattelse. Vi så også i det foregående valg, hvordan flere muslimer hurtigt mobiliserede sig og gik i stemmeboksen.

Vi ser også mange etniske danskere, som konverterer til islam, fordi de søger en større mening med livet, og fordi de lider af en tomhed indeni og søger et fællesskab. Islam giver dem svar på alt det, de søger. Islam får lov til at vokse og dominere, fordi den ikke møder modstand fra andre religioner.

Vi har mistet troen, vi har bevæget os langt væk fra kristendommen. Og selv om mange danskere siger, at de er kulturkristne, er de mere eller mindre ateister. Flere og flere melder sig ud af folkekirken, og vi opdrager heller ikke vores børn til at være kristne. Vi har mange kirker i Danmark, men prøv at gå ind i en kirke på en almindelig søndag eller eftermiddag og se, hvor mange der beder eller går i kirke.

Vi er mere splittede end nogensinde før. Kirkerne bliver mest brugt til højtider, konfirmationer, begravelser og bryllupper. Men en kirke er meget mere end det.

En kirke er med til at styrke et fællesskab og en fælles identitet, og det er kristendommen. Folk skal tilbage til den kristne tro, og via troen styrker man en fælles bevidsthed.

Der skal undervises meget mere i kristendom, og vi skal opdrage vores børn mere kristent. Vi skal gå mere i kirke om søndagen. Danmark skal bevæge sig hen i en mere kristen konservativ retning, hvis man skal have en modvægt til islam.

Kristendommen er svækket og på tilbagetog i Europa, og islam stormer frem, fordi deres fællesskab og tro er meget stærkere end vores, og det giver Danmark og det danske samfund store udfordringer.

Hvis man i fremtiden skal have en modvægt til islam eller stoppe dens fremgang, er man også nødt til at styrke kristendommen. Og hvis man ikke vil det, er man nødt til at have et fuldstændig indvandringsstop. Men selv det vil ikke ændre særlig meget, for muslimske kvinder får stadig flere børn end kristne danske kvinder.

Så på et eller andet tidspunkt vil landets etniske sammensætning ændre sig alligevel, men det vil gå i et meget langsommere tempo, og det vil hellere ikke være et problem, hvis man kunne få integrationen til at lykkes.

Jeg er bekymret for udviklingen, og det Danmark, jeg flyttede til som barn, er ikke det land, jeg kender mere i dag.