Behov for konstruktiv dialog med muslimske trossamfund

Hvordan hænger det sammen – at der er viden om, at islam udgør en afgørende faktor for, at integrationen af muslimerne er temmelig mislykket – med at Kirkeministeriet anerkender en række muslimske trossamfund, som på afgørende punkter ikke lever op til menneskerettighederne?

Kirkeminister Mette Bock (LA) fjernede tilmed i 2017 en praksis om, at trossamfundene skulle leve op til, at kønnene skulle være ligeberettigede eller ligestillede, og at de skulle sikre en en demokratisk styreform. I den forbindelse har hun negligeret, at flere kompetente udvalgsmedlemmer er gået i protest. Det politiske ansvar med hensyn til at stille nærgående spørgsmål vedrørende trossamfundenes virke sendes dermed videre som en anden varm kartoffel.

Så er det unægteligt nemmere at undersøge trossamfundenes økonomiske og moralske afhængighed af deres moderorganisation. Her kan man bl.a. nævne foreningen bag Ali Moskeen i København, der styres fra Iran og Ahlu Bait-foreningen under navnet Diyanet, der styres fra Tyrkiet. Nu er man ganske vist på vej med en lovgivning om stop for donationer fra de muslimske lande, men igen undgår man at tage fat om nældens rod. De muslimske trosretninger har fortsat frit spillerum til at modarbejde alle ønsker, også fra muslimernes side, om at få del i de danske værdisæt, hvori indgår at kunne tage et personligt ansvar og udvise empati frem for at underkaste sig næsegrus en gud.

Det er på høje tid, at man fra politisk side får etableret en klar lovgivning om de krav, man skal kunne stille til trossamfund og til islamiske foreninger. Man kunne ønske, at de muslimske trossamfund skulle indgå i en dialog, om hvordan de på en konstruktiv måde, og gerne med reformatoriske tiltag, kan være med til at formidle en proces, hvor det at tilbede Allah ikke står i modsætning til en personlig selvstændiggørelse og tilknytning til et levende demokratisk fællesskab.

En lovgivning vedrørende trossamfundenes virke vil kun fungere efter hensigten, hvis den følges op af en effektiv kontrolinstans. En sådan kan have et formelt samarbejde med Kirkeministeriet og med PET, alt efter sagens alvor.