Spilreklamer om penge bør forbydes på tv – tusinder er ludomaner

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Ifølge hjemmesiden Faktalink.dk er der mellem 4.000 og 15.500 voksne danskere, der lider af ludomani. Samtidig med dette kan man hver dag opleve talrige reklameindslag på tv med lokkende opfordring til deltagelse i internetbaserede kasinospil.

Vi lever i en tid præget af puritanisme, hvor man officielt nærmest hysterisk værner om det politisk og moralsk korrekte. Rygere er en pariagruppe, som nærmest er lige så ilde set som terrorister. Mænd tøver over for job som pædagoger af frygt for at blive beskyldt for pædofili.

Som ældre mandlig medborger kan man blive helt nervøs ved tanken om at smile til eller snakke med et mindreårigt barn i det offentlige rum. Man skal også passe på med at klappe en yngre kvinde på armen eller ryggen for ikke at komme i bad standing på MeToo-bevægelsens Facebook-side.

Skulle man komme til at kalde en mørkhudet medborger for en neger, er det lige før racismeparagraffen træder i kraft. Sådan kunne man blive ved, og det er helt vanvittigt, som det har udviklet sig.

Men når det gælder lidenskaber som spil om penge, er det så som så med puritanismen. Her viser en af reklamerne en almindelig mandlig medborger, som finder behag og frirum ved at gå på internettet og spille med et glas rødvin ved siden, mens ægtefællen ser realityprogrammer på tv.

Og skulle ægtefællen fortsætte med sit ”kvindeprogram”, kan man spille på nettet døgnet rundt. Man får 100 kr. i bonus ved opstart og kan vente betydelig gevinst derpå.

Virkeligheden viser noget helt andet. Det er svindel og bedrag. Det er kun spiludbyderen, der vinder i det lange løb. Svage karakterer, drømmere og succesfattige medborgere falder hurtigt i fælden og bliver spilafhængige ludomaner, fordi man håber, at det næste spil sikkert vil give gevinst, så man i det mindste kan få reduceret gælden. Det sker sjældent, derimod forøges gælden oftest derved.

Ifølge samme Faktalink fik liberaliseringen af lovgivningen om spil i 2012, hvor Danske Spil måtte slippe sit monopol og 40 danske og udenlandske selskaber rykkede ind, mængden af ludomaner til at stige med ikke mindre end 61 pct.

Ludomani er en afhængighedsskabende aktivitet i stil med tobak, alkohol og narkostimulanser og bliver man først fanget, vil det ofte kræve vedvarende afvænning fra professionel side for at blive clean igen, og tilbagefald er hyppige.

Det er mest mænd, der spiller, og de spiller/taber gennemsnitlig knap 4.000 kr. om måneden, og der er talrige eksempler på ludomaner, som må gå fra hus og hjem, bliver forladt af ægtefælle og børn og ender i gæld i 100.000 kr.-klassen, som de så kan afdrage resten af livet. I en del tilfælde ender det hele i druk, stofmisbrug og selvmordsforsøg.

Godt nok er det en overskuelig procentdel af befolkningen, det her problem drejer sig om, men når man ser på konsekvenserne i forhold til mine indledningseksempler om puritanisme, er det på sin plads at gøre noget ved det. Det kunne klæde den nye socialdemokratiske regering at tage initiativ hertil. Den mener jo at have særlig opmærksomhed vedrørende svage grupper i samfundet. Der er mange markedsmekanismer og tilbud, som har uoverskueligt uheldige konsekvenser. Reklamer for spil med penge er en af dem. Det skulle forbydes.