“Kejserens nye klæder“ i Familieretshuset
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Ja, det er som at kalde en tomatsuppe for agurkesuppe, for hvad er forskellen mellem Statsforvaltningen og Familieretshuset? Det er stadig de samme mennesker, der sidder der, så der er jo ikke skiftet personale ud og eller kommet nyt personale til.
Så hvorfor skulle disse mennesker pludselig få et helt andet og mere psykologisk syn på forældre og børn? Det er da ikke det, som Folketinget sikkert havde håbet. Der skulle da være kommet helt nye, friske kræfter til med helt andre og bedre uddannelser og ikke kun jurister.
Det er lidt som ”Kejserens nye klæder”. Nej, social- og indenrigsminister Astrid Krag og ordfører Jakob Sølvhøj (EL) må vist se lidt nærmere på disse såkaldte familieretshuse, for hvor er forandringerne sket? Disse mennesker har jo fulgt helt andre regler før, og nu skal de pludselig skal se på sagerne med helt andre øjne. Har I tænkt på, hvordan det skal ske, I ansvarlige politikere?
Nej, nyt personale med nye, friske og anderledes kræfter skal ansættes, for at det skal blive bedre. Gør nu noget, Sølvhøj og Krag.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.