Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Folkesygdommen ”ondt i ryggen” nedprioriteres

Artiklens øverste billede
Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer.

”Ondt i ryggen” er en folkesygdom. Især smerter i ryg og lænd er udbredt blandt danskerne. Halvdelen af os har inden for de seneste 14 dage været generet. For mange mennesker udvikler længerygsmerterne sig til længerevarende sygdom, så de må sygemeldes.

Faktisk har erhvervsaktive med længerygsmerter årligt over 5 mio. flere sygedage end erhvervsaktive uden rygproblemer. Det er altså både dyrt for samfundet og resulterer i et dårligt liv for den enkelte.

Hjælpen til rygpatienterne var lige på trapperne. En såkaldt forløbsplan skulle sikre, at rygpatienten hurtigt og effektivt fik de rette tilbud i sundhedsvæsenet. Forløbsplanen skulle forhindre, at patienten blev hængende i sundhedssystemet og hurtigst muligt kunne vende tilbage til hverdag og job.

I elektronisk og let overskuelig form skulle den praktiserende læge lave ”patientens plan” – en beskrivelse af, hvilke behandlinger der skulle sættes i værk i både almen praksis, hos fysioterapeut eller kiropraktor samt på sygehuset og i kommunen.

Men nu har den afgående regering taget forløbsplanerne af bordet. Arbejdet har ellers været i gang i de seneste fire år. Pengene var afsat. Eksperter og it-folk har været i sving. Alt dette arbejde viser sig nu spildt. Men det værste er ikke det spildte arbejde. Det værste er, at mennesker med muskel- og skeletsygdomme nu igen svigtes.

Det klinger hult, at politikerne på den ene side vil hjælpe mennesker med hårdt fysisk arbejde på arbejdsmarkedet, mens de på den anden side ikke tilfører sundhedsvæsenet de nødvendige værktøjer.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen