Fremtiden vil dømme os hårdt, hvis vi ikke straks besinder os med Sjælsmark

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Flere børnefamilier på udrejsecentret Sjælsmark har boet der med et ubestemt tidsperspektiv gennem mere end et år. Nu omtales de i valgkampen, og det er et problem for den demokratiske debat, at mere end 150 børn opholder sig i en institution, som offentligheden ikke har indblik i.

På andre politikområder, f.eks. sundheds- og undervisningspolitik, kan vi alle følge konsekvenserne af lovgivningen, men det gælder ikke udlændingelovgivningen. Enkeltsager dukker nu og da op i pressen, men konsekvenserne for det store flertal af asylsøgere og flygtninge forbliver usynlige.

Imidlertid har Røde Kors, der servicerer Sjælsmark Udrejsecenter, offentliggjort en undersøgelse af børnenes trivsel og udvikling: ”Trivsel hos børn på Udrejsecentret Sjælsmark”, som enhver interesseret kan finde på nettet. Rapporten konkluderer, at der er alvorlig bekymring for børns trivsel og psykiske udvikling. 61 pct. af børnene ville sandsynligvis opfylde kriterierne for en psykiatrisk diagnose, og yderligere 19 pct. kan være i samme situation.

Mange spørger sig selv, om problemet med, at nogle afviste asylsøgende familier ikke udrejser frivilligt, kan løses på en bedre måde. Det kan det i Norge og Sverige. I Norge har man et lille familiecenter med plads til to familier. De hentes først dertil, når rejsen er helt planlagt med aftaler med det modtagende land og flybilletter parate.

Der er plads til to familier ad gangen, og de må kun indkvarteres i få dage – oftest et til to døgn. I Sverige har man et tilsvarende forbud mod internering af børn udover 72 timer. Børneombudsmanden overvåger dette.

Indkvartering af børnefamilier på ubestemt tid i Sjælsmark med deraf følgende nedbrydning af børnenes trivsel og udvikling må således kaldes en dansk specialitet i forhold til de nabolande, vi gerne sammenligner os med. Givetvis kan man ude i verden finde forhold, hvor flygtningebørn får ødelagt deres udvikling, men det er ikke disse lande, den danske befolkning ønsker sig sammenlignet med.

Sjælsmark har udviklet sig til at blive en institution, hvor mennesker ved en tidsubestemt anbringelse skal motiveres til frivillig hjemrejse. Dette, selv om en tidligere chef for politiets udsendelsescenter har udtalt, at motivationsfremmende foranstaltninger ikke får folk til at rejse. Det er således mod bedre vidende, disse børn udsættes for konstant nedbrydning af os.

Fremtiden vil dømme os hårdt, hvis vi ikke straks besinder os og lader familierne leve så normalt et liv som muligt, før en udsendelse kan finde sted på menneskeværdig vis.