Kan vi slippe for partipolitisk kævl?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

På et eller andet tidspunkt i nær fremtid må statsministeren vel tage sig sammen til at udskrive valget.

Når det sker, er det vel en slags borgerpligt at møde op og afgive sin stemme, og det vil jeg også gøre, men denne gang – og for første gang – vil jeg stemme blankt, og det vil jeg, fordi jeg har mistet al tillid til folketingspolitikerne.

Ser man på udviklingen over de senere år, finder man skandale på skandale: tog, der ikke kan køre – milliarddyre it-projekter, som må skrottes, fordi de er ubrugelige – et skattevæsen, som er kollapset – et såkaldt velfærdssamfund, som er ved at segne under sin egen vægt, men som alligevel er ved at fjerne selvbestemmelsesretten og -pligten fra det enkelte menneske.

Ydermere har man med kommunalreformen og andre reformer dels ødelagt sundhedssystemet, dels ødelagt livsgrundlaget i en række provinsbyer. Endelig har man gennem årene underskrevet et væld af konventioner, som efterhånden har fjernet al selvbestemmelsesret om, hvem der har adgang til vores land, og hvem der må blive der.

Der kunne nævnes meget mere, men det nævnte er tilstrækkeligt til, at jeg har fået nok: Jeg vil ikke mere. Man går hen og sætter sit kryds, et enkelt kryds, som måske skal gælde for de følgende fire år, og når det er sket, og stemmerne er talt op, fortsætter alt som tidligere stort set, uanset hvem der får regeringsmagten.

Hvor ville det være befriende, hvis der kunne etableres en flertalsregering, som uden partipolitisk kævl ville arbejde for at rette skuden op. En sådan regering kunne bestå af Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti.

Det er selvfølgelig en utopi, så derfor stemmer jeg blankt.