Kunstig intelligens kan være til gavn for os alle

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Etisk ansvarlighed er afgørende i brugen af kunstig intelligens, men man skal også tillade at prøve teknologiens grænser af, hvis regeringens ambitioner om at gå forrest på området skal indfries.

Ansvarlig brug af kunstig intelligens kan i høj grad bruges til at skabe både vækst og et bedre samfund for os alle. Derfor er det også positivt, at regeringen netop har lanceret en ny national strategi for kunstig intelligens, som med sine fire sigtelinjer indeholder mange gode tiltag og betragtninger – ikke mindst at sætte ansvarlighed i højsædet og mennesket i centrum. Men der er stor risiko for, at Danmark ikke kommer til at gå forrest med kunstig intelligens, som strategien ellers lægger op til.

Hvis vi i Danmark skal sætte den digitale dagsorden via kunstig intelligens, skal vi også skabe plads til at eksperimentere og prøve mulighederne bedre af.

For hvis vi i dataetikkens navn på forhånd blokerer for mange veje til at udnytte kunstig intelligens, så lærer vi hverken det fulde potentiale eller de ukendte barrierer at kende.

Der er efterhånden opstået en stor skepsis omkring brugen af data og kunstig intelligens. Det skyldes ikke mindst, at det i høj grad er store udenlandske techgiganter, der bruger kunstig intelligens til at tjene penge på vores private data, og på den anden side lande som f.eks. Kina, der bruger kunstig intelligens til at overvåge og kontrollere deres befolkninger.

Men kunstig intelligens kan meget mere end det. For den kan også være med til understøtte vores eget samfund og velfærd til gavn for os alle. Det kan være på områder som energi, social- og sundhed, klima, beskæftigelse og uddannelse bare for at tage et par eksempler.

Men selv om man ifølge strategien vil gennemføre en række såkaldte signaturprojekter for at få flere erfaringer med anvendelsen af kunstig intelligens i den offentlige sektor, så savner jeg, at man får etableret et frirum, hvor alt i princippet er muligt, og hvor vi kan eksperimentere, afprøve og samle erfaringer og lære, hvad der egentlig kan lade sig gøre.

Pointen er her, at kunstig intelligens potentielt kan give en masse fordele til gavn for samfundet. Men hvis man ikke kender de fordele, fordi man ikke har eksperimenteret og prøvet muligheder af, så siger man faktisk på forhånd nej til fordele, som man måske aldrig ville sige nej til, hvis man kendte værdien af dem.

De færreste af os har lyst til at blive overvåget mere end nødvendigt. Men ligesom vi har en straffelovgivning, der teknisk set begrænser folks personlige frihed, så kunne der måske også være områder, hvor man til det fælles bedste ville tillade muligheden for at bruge data og kunstig intelligens. Vi ved det bare ikke, hvis vi ikke tillader os at undersøge disse muligheder.

Det kunne være gennem kontrollerede forsøg, hvor f.eks. en kommune søger om tilladelse til at udføre et eksperiment sammen med en teknologisk samarbejdspartner. Hvis fordelene viser sig at være store og vigtige for samfundet og samlet set etisk ansvarlige, så kan man sætte løsningen i drift.

Det kunne være en opgave for det nye Dataetiske Råd at tillade at vurdere disse eksperimenter i den kunstige intelligens’ frirum. For der er ingen tvivl om, at der er mange etiske overvejelser i en mere eksperimenterende tilgang. Det er bare vigtigt at få talt om den og debattere mulighederne, så vi ikke potentielt går glip af nogle af de mange positive fordele, som kunstig intelligens kan give samfundet.