Regeringen har sparet på folkeskolen og forgyldt de private skoler

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Kort før årsskiftet kunne man her i avisen læse, hvordan undervisningsministeren undsiger regeringens egen politik. Merete Riisager (LA) skriver, at regeringen hverken har sparet på folkeskolen eller forgyldt de private skoler. Men det passer ganske enkelt ikke.

For først påstår ministeren, at der har været stabile udgifter til folkeskolen siden 2014. Men kigger man på tallene, så er folkeskolen, siden regeringen kom til, blevet udhulet med 1,1 mia. kr. Og korrigerer man for skiftende elevtal, så ses stadigvæk et fald i gennemsnitsomkostningerne per elev. Det er altså kun gået nedad med pengene.

Forholdt de svingende tal svarer ministeren, at det er kommunerne, der fastsætter folkeskolernes økonomi. Og det er måske også rigtigt. Men det ændrer ikke ved, at regeringen kunne have afsat flere midler til folkeskolerne, hvis den ville. For det er netop det, regeringen har gjort med støtten til privatskolerne. Privatskoler landet over har nemlig fået i omegnen af 800 mio. kr. mere i statsstøtte fra 2015 til 2017. Det er alt imens vinduer, tavler og tage på landets folkeskoler er ved at falde fra hinanden.

Forhøjelsen af privatskolestøtten er ikke kun gået til de hårdest trængte friskoler på landet, som regeringen ellers jævnligt får sagt. Den er også gået til de skoler, hvor forældrene har de højeste indkomstgrupper, og som ikke står over for samme sociale og geografiske udfordringer, som folkeskolerne gør i dag. F.eks. er statsstøtten til de 10 privatskoler, hvor forældrene har den allerhøjeste disponible indkomst, steget med ca. 25 mio. kr. på bare to år.

Sætter man det beløb i kontekst, så kunne undervisningsministeren ikke engang finde 30 mio. kr. til en øget indsats mod vold i folkeskolen. De penge mente hun i stedet skulle tages fra satspuljen og altså de svagest stillede borgere i samfundet. Og da S og de øvrige røde partier ikke ville være med i den prioritering, lukkede ministeren kassen helt i. Vores folkeskoler skal løftes. Men de penge skal ikke tages fra grupper i vores samfund, som allerede befinder sig i en meget sårbar position.

Socialdemokratiet støtter op om privatskolerne som pædagogisk alternativ til folkeskolen. Vi anerkender, at der kan være mange gode og sunde grunde til at sætte sit barn i en privatskole. Især friskoler på landet, som fungerer som den lokale skole. Men når vi over en periode har set den ene folkeskole lukke efter den anden.

Når flere ressourcestærke forældre begynder at vælge folkeskolen fra. Og når antallet af voldsepisoder og vikarer eksploderer, fordi der ikke er ressourcer nok til at løfte opgaverne i folkeskolen, ja, så er det et problem for vores ambition om, at alle børn skal have samme muligheder for at få en uddannelse.

Derfor er det ikke bare retfærdigt, men også fornuftigt, at vi prioriterer vores folkeskole højere end i dag. Når økonomien er kneben, så går det ikke, at vi bruger en masse penge på privatskoler, som allerede klarer det rigtig godt. For vi ved, at hvis vi sparer for meget på vores store velfærdsinstitutioner, særligt på uddannelsen, så går den sociale mobilitet den gale vej. Og det hæmmer ikke kun den enkelte skoleelev. Men også vores samfund som helhed.