Ungdomsuddannelser skal styrke attraktivitet og bosætning i landdistrikterne
Der er behov for at se på, hvordan gymnasierne i land- og yderkommuner finansieres, og der er behov for en model for elevfordeling.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Alle regioner – med undtagelse af hovedstaden – oplever, at ungdomsårgangene bliver markant mindre frem mod 2030. De værst ramte vil se ungdomsårgangene skrumpe ind med svimlende 14-15 pct.
Går man helt ned på kommuneplan, er befolkningsfremskrivningen visse steder alarmerende. Kommuner langs det meste af den jyske vestkyst, i Sønderjylland, på Sydsjælland, Lolland og en stribe øer – med Bornholm og Langeland som de største – vil i 2030 have mindst 20 pct. færre 16-19-årige, end de har i dag.
De skrumpende ungdomsårgange truer ungdomsuddannelserne i de tyndt befolkede områder og landdistrikterne, for med færre elever er det svært at få økonomien til at hænge sammen. Men det truer også Danmarks fremtidige vækst og velstand.
Hvis det lokale gymnasium eller erhvervsuddannelse lukker, falder sandsynligheden nemlig for, at de unge, der stadig bor i det pågældende område, får en ungdomsuddannelse.
Når de unge stifter bekendtskab med det lokale erhvervsliv i løbet af deres ungdomsuddannelse, er de mere tilbøjelige til at vende tilbage og søge job hos de lokale virksomheder efter endt uddannelse.
En undersøgelse af erhvervsskoleelevernes transport, som Danske Regioner foretog i 2015, viste en tydelig sammenhæng mellem lang skolevej og frafald. Er transporttiden over 30 minutter, stiger frafaldet til næsten det dobbelte.
Gymnasieelever er i udgangspunktet mere mobile end unge på erhvervsuddannelser, men også for dem gælder det, at der eksisterer en lignende kobling mellem transporttid til uddannelsesstedet og risiko for frafald.
Lukning af lokale ungdomsuddannelser eller uddannelsesinstitutioner risikerer altså at starte en negativ spiral, der ender med, at landet ”knækker over” til skade for landdistrikterne. Det må ikke ske.
Situationens alvor er så småt gået op for politikerne. Derfor har vi i løbet af efteråret set en stribe initiativer fra regeringens side for at forsøge at hjælpe ungdomsuddannelser i land- og yderkommuner. Med finanslov 2019 fik 20 mindre gymnasier i land- og yderkommuner hver tilført et årligt tilskud på 500.000 kr. over de næste fire år. Og det er selvfølgelig en håndsrækning, men ikke nok.
Regeringen har i sit ungeudspil, der kom kort før jul, fokus på at bevare et bredt geografisk udbud af ungdomsuddannelser. Den vil blandt andet gøre det nemmere for gymnasier og erhvervsskoler at fusionere, så flest muligt forskellige uddannelsestilbud kan bevares der, hvor de ligger i dag.
Derudover bliver der afsat 25 mio. kr. til at oprette nye uddannelsessatellitter af erhvervsrettede uddannelser i mindre byer for på den måde at øge uddannelsesudbuddet i landdistrikterne. Endelig skal det blive lettere for almene gymnasier at udbyde erhvervsgymnasiale uddannelser. Det hilser vi velkommen i Danske Gymnasier og Landdistrikternes Fællesråd.
En bred vifte af gode uddannelsesmuligheder gør det ganske enkelt mere attraktivt for børnefamilier at slå sig ned i landdistrikter eller mindre byer.
Regeringens bestræbelser på at skabe et Danmark i balance ved at udflytte arbejdspladser vil derfor også give markant større effekt, hvis der samtidig fastholdes og etableres flere ungdomsuddannelser og uddannelser generelt. Det handler om at udnytte fordelene ved samspillet og den merværdi for bosætning og erhvervsudvikling, som det giver.
Når de unge stifter bekendtskab med det lokale erhvervsliv i løbet af deres ungdomsuddannelse, er de mere tilbøjelige til at vende tilbage og søge job hos de lokale virksomheder efter endt uddannelse.
Samtidig er gymnasierne en stor drivkraft i lokalsamfundet. For eksempel ved at organisere den lokale filmklub, arrangere foredragsaftener og varetage undervisningen på den lokale afdeling af Folkeuniversitetet.
Der er behov for at se på, hvordan gymnasierne i land- og yderkommuner finansieres, og der er behov for en model for elevfordeling, der modvirker, at de større bygymnasier trækker for mange af eleverne. På den måde kan vi sikre, at gymnasierne fortsat kan spille deres vigtige rolle i land- og yderkommuner.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.