Svar til nationalkonservativ blogger: Nej, Videnskab.dk spreder absolut ikke manipulerende propaganda

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I et blogindlæg bragt på Jyllands-Postens hjemmeside 19. december 2018 bliver vores medie, Videnskab.dk, groft angrebet.

Den nationalkonservative blogger og landsformand for partiet Dansk Samling, Morten Uhrskov Jensen, beskylder Videnskab.dk for at “sprede manipulerende propaganda om 3. generation af ikkevestlige”. Baggrunden for hans angreb er Videnskab.dk’s artikel ”Forskere: Vær opmærksom på to vigtige forbehold i rapport om 3. generationsindvandrere”.

Vores svar er naturligvis ganske enkelt: Nej, Videnskab.dk hverken manipulerer eller propaganderer. Vi gennemgår nedenfor Morten Uhrskov Jensens kritikpunkter et efter et, men først nogle ord om, hvorfor vi valgte at skrive artiklen om forbeholdene ved rapporten.

Videnskab.dk er sat i verden for at bringe den mest valide viden ud i den offentlige debat. Når medierne er fulde af skarpe konklusioner om en rapport udarbejdet af landets magthavere, er det vores opgave som journalister at forholde os kritisk til rapporten – uanset om den handler om indvandrere, plasticposer eller trafiksikkerhed.

Berlingske bragte tidligere på ugen en artikel om en ny rapport lavet af Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet og konkluderede, at rapporten for første gang viser, at »tredjegenerationsindvandrere ikke klarer sig bedre end anden generation i skolen og på arbejdsmarkedet«, og mange andre medier fulgte efter med samme vinkel via et Ritzau-telegram.

Videnskab.dk talte derfor med to forskere inden for integration. Forskerne kritiserede rapporten for kun at se på de svagest stillede 3. generationsindvandrere og for ikke at medregne 3. generationsindvandrere, der havde en dansk forælder.

Disse forbehold var ikke tydelige i den øvrige mediedækning, så for at forhindre, at debatten løb helt af det faktuelle spor, skrev vi artiklen om de væsentlige forbehold ved rapporten. Siden fremhævede andre medier også disse nuancer, herunder P1 Orientering, Information og Berlingske selv, og forskere fra Rockwoolfonden har advaret imod at bruge analysen til at fremskrive tredjegenerations integrationsmuligheder.

Der er derfor ikke tale om ”propaganda” fra Videnskab.dk, men derimod gedigen journalistik, der bragte forskningsbaserede og kritiske stemmer ind i en debat, der hvilede på et skævt grundlag.

Og nu kommer vi så til Morten Uhrskov Jensens påstande om ”manipulation”. Vi gennemgår alle hans kritikpunkter herunder. Vi har fået input fra Kristina Bakkær Simonsen, som var en af forskerne i vores artikel. Hun er integrationsforsker og adjunkt på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

1) Det betyder noget, at rapporten frasorterer alle, som har fået børn med en dansker

Morten Uhrskov Jensen skriver, at Videnskab.dk nævner, at ifølge Danmarks Statistiks definition af efterkommere skal der være tale om børn, som ikke har en dansk forælder. Han mener derfor ikke, at det et væsentligt forbehold. »Nå, den gik altså ikke,« skriver han, inden han skynder sig videre til næste påstand.

Men Morten Uhrskov Jensen misser tydeligvis pointen: Danmarks Statistiks snævre definition af efterkommere er netop den, der er værd at gøre opmærksom som et væsentligt forbehold ifølge forskerne. Kristina Bakkær Simonsen forklarer:

»Når man frasorterer børn med én dansk forælder, men samtidig medtager børn, som har en forælder, der er 2. generationsindvandrer og en forælder, der er indvandrer, så er det en måde at udvælge de svageste og mindst velintegrerede grupper.«

»Som minimum burde ministerierne altså have adskilt opgørelserne fra børn af efterkommere, børn af efterkommer-indvandrer par, og her kunne man så også have tilføjet børn af efterkommer-etnisk dansker par.«

»Ægteskab på tværs af etniske skel betegnes i den videnskabelige litteratur som en vej til integration, og det ville derfor bidrage til sammenligningen at have børn af sådanne par med i opgørelsen.«

2) »En beskeden fejl, men en fejl«

En anden af forskernes pointer er, at en stor del af de relativt få 2. generationsindvandrere, der endnu har nået at få børn, har fået børnene i en meget ung alder.

Dermed medtager rapporten sandsynligvis kun de dårligere stillede 3. generationsindvandrerne, da mange af de 2. generationsindvandrere, der tager en længere uddannelse, simpelthen ikke har nået at få børn endnu, siger forskerne.

Morten Uhrskov Jensen kritiserer i den forbindelse, at vi i artiklen skrev »rapporten viser da også, at mere end halvdelen har fået børn, inden de var fyldt 25 år«, og han har ret i den kritik.

Det gør sig ifølge rapporten gældende for lige under halvdelen af kvinderne i en alder af højst 25 år. Som Morten Uhrskov Jensen påpeger, er det »en beskeden fejl, men en fejl«.

Vi har nu rettet i artiklen, så der i stedet står: »Rapporten viser da også, at næsten halvdelen (47 procent) af kvinderne har fået børn, inden de var fyldt 26 år.«

3) 3. generationsindvandrere med ikkeuddannede forældre klarer sig bedre i grundskolen end danske børn med forældre uden uddannelse

Morten Uhrskov Jensen beskylder Videnskab.dk for grov manipulation, fordi vi fremhæver forskernes pointe om resultatet fra side 39 i rapporten, hvor der står, at børn af efterkommere, hvis forældre har grunduddannelse som højeste uddannelse, faktisk klarer sig bedre end børn med etnisk danske forældre, som kun har grunduddannelse.

På side 39 har ministeriet sammenlignet danske børn af forældre, som kun har grunduddannelse, med 3. generationsindvandrere, hvis forældre kun har grunduddannelse. Ministeriernes tal viser, at 66 pct. af 3. generationsindvandrerne får minimum 2 i karakter, men det kun gælder 62 pct. af de etnisk rent danske børn.

Vores gengivelse af rapportens tal er derfor korrekt. Alligevel fortsætter Morten Uhrskov Jensen med at beskylde os for at videreformidle en fusket sammenligning, men vi kan – trods ihærdige forsøg – ikke få hans argumenter til at give mening.

Ifølge Morten Uhrskov Jensen sammenligner ministeriet de 10 pct. svageste børn af etniske danskere med de 19 pct. svageste børn af efterkommere. Det er uvist, hvor Morten Uhrskov Jensen har disse procenttal fra. Tallene fremgår ikke af rapporten.

Han fremhæver i samme afsnit andre tal fra side 37 i rapporten, der viser, at 90 pct. af danske børn i skoleåret 2017/18 havde fået mindst 02 i snit i grundskolen, mens det kun gjaldt 81 pct. af 3. generation.

Vi kan kun gætte på, om han har selv har regnet sig frem til de 10 pct. og 19 pct. ved at trække de 90 og 81 fra 100. Men sådan en udregning giver absolut ingen mening, da tallene omhandler to vidt forskellige ting.

Forvirret over talmagien? Det kan vi godt forstå.

Desuden afslører Morten Uhrskov Jensens fremhævning af tallene på side 37 i rapporten, hvor den snævert udvalgte del af 3. generationsindvandrerne sammenlignes med alle danske børn, at han ikke har forstået eller vælger at se bort fra forskernes kritik af rapporten.

Forskernes pointe går på, at efterkommere i denne rapport er udvalgt på en måde, så de i højere grad er socialt udsatte, da deres forældre har ringere socioøkonomisk formåen, herunder blandt andet kortere uddannelse.

Når man ikke tager højde for det, men blot sammenligner med alle danske børn og alle 2. generationsindvandrere, kommer gennemsnitstal til at syne af større forskelle, end der reelt er, hvis man havde sammenlignet ‘lige børn’, lyder det fra forskerne.

4) Nej, vi har ikke overset rapportens afsnit om amerikansk forskning

Morten Uhrskov Jensen angriber også Videnskab.dk for at overse side 22 i rapporten om amerikansk forskning på området.

Vi har ikke overset det, men formålet med vores artikel var at undersøge, om ministeriernes rapport bakkede op om de skarpe konklusioner i medierne, og derfor er fokus på forskernes to forbehold.

Men angående side 22 siger Kristina Bakkær Simonsen, at det er værd at bemærke, at den amerikanske forskning i negativ integration (at det går ringere for børn af indvandrere og børn af efterkommere end den tidligere generation) peger på blokerede integrationsmuligheder i værtslandet som hovedårsag.

Det handler blandt andet om diskrimination mod indvandrere fra bestemte lande og et specialiseret arbejdsmarked, som kræver højt kvalifikationsniveau for at kunne tage andet end ufaglært arbejde.

5) Det er ikke »plidderpladder«. Det er forskeres vurderinger

Resten af vores artikel beskylder Morten Uhrskov Jensen for at være en gang »plidderpladder« om, at det formentlig vil gå bedre for fremtidige børn født af ældre 2. generationsindvandrere, fordi ældre forældre typisk har længere uddannelse og flere ressourcer.

Vurderingen kommer fra en seniorforsker og en adjunkt, som har forsket i integration i mange år. Morten Uhrskov Jensen, cand.mag. i historie og nationalkonservativ blogger, er uenig i den vurdering.

Og således kan debatten fortsætte på et forhåbentlig mere oplyst grundlag.