Det er pis! Grønt pis ganske vist, men stadig pis!

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I den forgangne uge har man i landets aviser kunnet læse, at vi danskere spiser mere kød end nogensinde før. Den årlige rapport, ”Madkultur18”, viser angiveligt, at vi i år har spist flere bøffer, end vi plejer, og det på trods af at aviser, radio, tv og alle andre medier formentligt har stået i kø med historier om kødfrie dage og flexitarisme.

Vi elsker historiefortællingen om den moralske forbruger som en magtfaktor i detailhandelen. Vi tror på, at vi forbrugere stemmer med fødderne, at vi med vores valg og fravalg ved køledisken sætter dagsordenen for den nye kødfornægtende puritanisme, som skal redde planeten. NU vender vi endegyldigt overforbruget ryggen, og vi er alle godt i gang med at blive flexitarer, vegetarer eller endnu bedre militante veganere, som hader den lokale slagter, lige så indædt som vi hader pædofile, Raket-Madsen og Hitler. Meningsdannere og influencers er helt vilde med at fortælle om deres stærke antipati mod bøffascismen … og dog ryger der stadigt mere og stadigt billigere kød igennem landets kasseapparater. Meget mærkeligt.

I samme informationsstrøm viser det sig, at Københavns Lufthavn igen i år slår sin egen rekord. Aldrig har så mange glade kunder passeret igennem lufthavnens betalingsanlæg. Vi danskere flyver længere og oftere end nogensinde før … og det er altså ikke kun Uffe Elbæk.

Disse to danske trends afspejler de globale tendenser. Flere vil have en lækker bøf. Flere vil ud på en spændende ferierejse. Det gælder stort set alle mennesker på Jorden.

Og dog trives historierne i alle medier om, at vi danskere er helt vilde med at lide afsavn og ofre komfort og skørlevned på den grønne omstillings alter. Alle analyser viser, at vi er helt med på at betale mere for vores kød og for vores juleferie i Thailand. Kom bare med nye afgifter, dem betaler vi gerne for en ren grøn samvittighed, siger vi ... vi skal bare liiiige ...

Selv gør jeg det, jeg føler, jeg kan. Jeg slukker for vandet, mens jeg børster tænder. Når jeg overnatter på Scandic, lægger jeg håndklæderne på stolen i stedet for på gulvet, og jeg elsker en god salat. Jeg giver mine børn en reprimande, når de går fra et tændt fjernsyn, og jeg griner lidt forlegent i skægget, når min kone netop nu plastrer hele haven til med elektriske juleguirlander. Det starter i det små, tænker jeg. Hvis vi alle sammen gør os umage så ...

Men så læser jeg, at man … vi … er godt i gang med at blive værtsnation for Netflix, Spotify, Apple, Facebook og Googles enorme datacentre, som over de næste par år kommer til at lægge beslag på, og på mystisk vis få førsteret til, vores ellers så kære og ofte vidt og bredt besungne grønne vindstrøm.

Det ser ud til, at Apples gigantiske datacenter i Viborg ikke kommer til at bidrage til kommunen med 10.000 arbejdspladser, som tidligere borgmester Torsten Nielsen (K) ellers frejdigt fortalte for to år siden. Ifølge Apple bliver tallet snarere 50, dog med ambition om ad åre at komme op på i alt 150, altså ikke 150.000 … et hundrede og halvtreds. I alt.

I den nærmeste pipeline venter også Apples servercenter i Aabenraa, Facebook ved Odense og Google i Fredericia og Aabenraa. Desuden har Digiplex etableret sig i København med option på yderligere tre store datacentre på dansk jord inden 2020.

Når disse datacentre om få år er up and running, vil de tegne sig for et enormt elektricitetsforbrug. Konservative estimater illustrerer, at disse fem kasser fulde af cloud kommer til at æde lige så meget strøm som samtlige 2,7 millioner danske husstande. Jeg gentager dobbelt op på det private elforbrug … og her går vi og snakker om at spare på strømmen!

Desværre ser det desuden ud til, at disse internationale mastodonter, som ikke just er berømte for at lægge store skattebetalinger i deres værtslande, fortrinsvist vælger at etablere sig i Danmark, fordi de derved kan pudse deres glorie i vores grønne energi, men spøjst nok ikke til den samme pris, som vi borgere betaler.

Angiveligt skal Apple i Viborg betale mindre for den grønne vindstrøm, end det koster at udvinde den, mens vi borgere forventes at betale verdens dyreste kilowatt-timepris. Det er en udbredt misforståelse, at vindenergi er gratis. Den er enormt dyr at etablere, udvinde og servicere. Vores flotte danske vindeventyr finansieres af borgernes velvilje til et voldsomt højt afgiftsniveau, og nu sælger de …. vi …. så den dyre grønne strøm til Apple til black friday-priser.
Endnu mere tændergnidslende bliver det, når man på ingeniøren.dk kan læse, at de danske husstande må kompensere med tysk kulkraftstrøm (til fuld pris), mens datacentrene grådigt sluger den grønne vindstrøm på udsalg.

I praksis er der altså tale om, at de – politikerne – og vi – borgerne – af for mig helt uforklarlige grunde inviterer fem enorme ”gøgeæg” ind i vores lille grønne lærkerede, så de til mindre end kostpris kan æde sig store og mætte på vores grønne vindstrøm, mens vi samtidigt forventes at skrue ned for gulvvarmen og slukke børnenes vågelampe. Vi skal jo spare.

Trenden er klar og helt indiskutabel. Verdens dataforbrug stiger eksponentielt, det globale ønske om at flyve mennesker og varer rundt om jorden stiger voldsomt. Den udvikling tror ingen vist på at kunne vende. Hverken staklerne med Paris-aftalens tyndbenede 2050-plan eller nu COP24 i Polen.

Men nu må vi se fremad og tage jahatten på. Så smutter jeg lige ud og slukker for min kones juleudsmykning i kirsebærtræet … så har jeg da gjort mit til planetens frelse.

Er jeg den eneste, der føler varmt pis sive ned ad min ryg?

Dette indlæg er oprindeligt bragt på Facebook. Det er gengivet her med forfatterens tilladelse.