Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Politiet burde interessere sig for krydsene

Poul Erik Hansenpensionist, Randers NØ

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Da politiforliget var en realitet, sagde Lene Espersen, at politiet skulle ud af kontorerne og ind i bilerne for passe deres arbejde.

Der sidder de stadigvæk – i bilerne. Betjentene kunne tjene en del til samfundet ved at tage diskret opstilling ved diverse trafiklys og notere alle dem, der har for vane at køre over for gult og rødt. Denne forseelse har i dag ikke nævneværdige konsekvenser for de pågældende.