Uddannelsessystemet modarbejder mennesker med handicap

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Efter gymnasiet begyndte den nu 42-årige Ulrik at miste sit syn og kan i dag kun se silhuetter. Ulrik har været begyndt på forskellige uddannelser, men er droppet ud flere gange. Årsagen til frafaldet har været manglende og utilstrækkelige hjælpemidler. I de seneste år har Ulrik læst Computer Science på Københavns Erhvervsakademi. Uddannelsen stiller krav til hjælpemidler, og de skal kunne fungere med de programmer, der anvendes på Ulriks studie. Det har dog taget tid at få hjælpemidlerne til rådighed. Faktisk var det først på 3. semester, at han fik hjælpemidlerne. Ulrik har derfor måtte udskyde en eksamen, hvilket har medført, at han er kommet bagud på studiet. Samtidig er han bekymret for, om han med de tidligere afbrudte uddannelser vil have nok SU tilbage til at kunne tage bacheloruddannelsen og måske også en kandidatoverbygning.

Ulriks historie er desværre ikke usædvanlig. Mennesker med handicap møder mange forskellige udfordringer i det danske uddannelsessystem. Fælles for disse udfordringer er, at de medvirker til at besværliggøre uddannelsesforløbet. Ja, det kan ligefrem virke som om, at uddannelsessystemet på nogle punkter modarbejder denne gruppes muligheder for at få en uddannelse.

Situationen er desværre den, at færre personer med handicap gennemfører en uddannelse. Samtidig kan vi som samfund konstatere, at frafaldet i uddannelsessystemet for mennesker med handicap er større end for andre grupper.

Disse forhold vækker bekymring og skærper nødvendigheden af, at vi som samfund er nødt til at handle. Vi er nødt til at forbedre vilkårene i uddannelsessystemet for mennesker med handicap. Behovet, for at uddannelsessystemet i højere grad skal tage hensyn til mennesker med handicap, bliver ikke mindst forstærket af en analyse fra Vive fra januar i år. I rapporten fremhæves, at sammenhængen mellem et godt arbejde samt en god uddannelse er stærkere for mennesker med handicap end mennesker uden. Som menneske med handicap har det således særlig betydning at have et godt arbejde med tilhørende uddannelse.

En uddannelse og et arbejde giver det enkelte menneske indhold og livskvalitet i tilværelsen. Man føler sig noget værd.

Der er flere gode argumenter for at støtte mennesker med handicap i at tage en uddannelse og finde beskæftigelse. Ved at styrke uddannelsesindsatsen for personer med handicap kan man undgå marginaliseringen af denne gruppe.
Det kan godt være, at den pågældende person med handicap ikke kan varetage et fuldtidsarbejde, men det er bedre, end at vedkommende slet ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet og blot er på passiv forsørgelse. Hvorfor ikke lade dem bruge deres evner og kreativitet? Og med et arbejde øge deres livskvalitet?

Som samfund vil vi kunne profitere ved at forbedre uddannelsesforholdene for mennesker med handicap for efterfølgende at få dem til at være på arbejdsmarkedet. Samtidig med, at vi øger livskvaliteten for den enkelte person med handicap.