DF-udspillet: Udfordringer for mennesker med handicap i uddannelsessystemet
1. NØDVENDIGE STØTTE OG RESSOURCER TIL AT FREMME INKLUSION
Det skal sikres, at børn og unge med handicap er fuldt inkluderet i klassens fællesskab, og at der tages hånd om at skabe et ligeværdigt miljø.
2. OPSAMLING PÅ INKLUSIONSINDSATSEN
Der blev foretaget et eftersyn i 2016, men der bør foretages en opfølgning på eftersynet og skabes et overblik over indsatsen med håndfaste konkrete måleparametre.
3. FOKUS PÅ INKLUSION I PRAKTIKKEN
I forbindelse med praktik mangler arbejdsgiverne og ansatte viden til at inkludere elever/studerende/lærlinge med forskellige handicap. Der skal sikres formidling af relevant viden og vejledning til praktikstederne.
4. LØN UNDER PRAKTIK PÅ PÆDAGOGUDDANNELSEN
Pædagogstuderende med handicap modtager et handicaptillæg som tillæg til SU. I praktikperioden, hvor den studerende modtager løn, ophører SU, herunder handicaptillægget, ligesom den studerende heller ikke kan optage SU-lån under praktikken. Hvis den studerende samtidig er nødt til at være i praktik på deltid pga. sit handicap, vil lønnen også være nedsat. Der skal etableres en ordning, så de studerende på nedsat tid kompenseres lønmæssigt i praktikperioden.
5. ØGET UDBREDELSE AF VIDEN OM HANDICAP HOS UNDERVISERE
Det skal sikres, at lærere og underviserne i uddannelsessystemet har den nødvendige viden i at undervise mennesker med handicap.
6. ØGET FOKUS PÅ ELEVER OG STUDERENDE MED IKKE-SYNLIGE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER
Elever, studerende og undervisere på alle undervisningsniveauer skal være mere opmærksomme på, at hovedparten af studerende med handicap har en funktionsnedsættelse som ikke er synlig.
7. HENSYN TIL SØGNING PÅ SÆRLIG ØNSKET UDDANNELSESINSTITUTION
Fordelingsudvalgets nuværende praksis med at lade visse ansøgere (herunder personer med handicap) få forrang/højeste prioritet i forbindelse med optagelse på en særlig ønsket uddannelsesinstitution bør indskærpes.
8. STYRKET VEJLEDNINGSINDSATS
Der skal sikres fokus på vejledningsindsatsen i overgangene fra henholdsvis folkeskole til ungdomsuddannelse og fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelser.
9. ETABLERING AF LØBENDE MENTORORDNING I UDDANNELSESSYSTEMET
10. DANNELSE AF LÆSEGRUPPER
Lokalt på uddannelserne skal der gøres en større indsats for at få de studerende med handicap til at indgå i læsegrupper.
12. HANDICAPTILLÆG TIL ELEVER PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE
Elever på erhvervsuddannelserne bør sidestilles med elever og studerende på andre videregående uddannelser med adgang til at modtage handicaptillæg til deres SU.
13. HANDICAPTILLÆG VED SIDEN AF SU TIL UDEBOENDE PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE
Tildeling af handicaptillæg ved siden af SU til udeboende med handicap på ungdomsuddannelserne. Handicaptillægget bør ligge på niveau med, hvad unge på ungdomsuddannelserne gennemsnitligt tjener ved siden af deres SU.
14. MULIGHED FOR AT SÆTTE HANDICAPTILLÆGGET I BERO
Der bør etableres en ordning, hvor handicaptillægget kan sættes i bero, så den studerende kan få afprøvet sin erhvervsevne og få forbedret sine erhvervsmuligheder.
15. FORLÆNGET FORBEREDELSESTID TIL EKSAMENER OG PRØVER
16. TILRETTELÆGGELSE AF EKSAMEN
De fysiske udfordringer for personer med handicap ved prøver og eksamen (længerevarende toilet- besøg, klargøring af eksamensmaterialer osv.) bør imødekommes ved længere forberedelsestid.
17. FORLÆNGET TID VED SPECIALESKRIVNING
Forlænget tid til specialeskrivning for personer med handicap bør ligeledes imødekommes.
18. LEMPELSE AF STUDIEAKTIVITETSKRAVENE
Studerende med handicap bør have forlænget SU i den periode, som de forventeligt skal bruge på at tage deres uddannelse.
19. IDRÆT SOM BARRIERE FOR AT KOMME VIDERE I UDDANNELSESSYSTEMET
I dag er det et krav for at bestå folkeskolens afgangsprøve, at man også består faget idræt, hvis det udtrækkes til afgangsprøven. For elever med handicap, som ikke kan deltage i idræt, skal det sikres, at der automatisk gives dispensation, således at retskravet for adgang til en ungdomsuddannelse bevares.
20. UNDERVISNINGSMATERIALE I TILGÆNGELIGT FORMAT VED SKOLE-/SEMESTERSTART
Det skal sikres, at elever og studerende med handicap har uhindret adgang til undervisningsmateriale i tilgængeligt format ved skole-/semesterstart, så de har samme forudsætninger som deres medstuderende.
21. NØDVENDIGE KOMPENSERENDE HJÆLPEMIDLER FOR KOMMUNIKATION TIL RÅDIGHED
Det skal sikres, at elever og studerende med handicap tilbydes og sikres de nødvendige og relevante kompenserede værktøjer og hjælpemidler, så deres handicap ikke bliver en hindring i kommunikationen og omgangen med andre mennesker.
22. KVALITETSSIKRING AF PROGRAMMER
Der skal etableres en kvalitetssikring og fleksibel tilgængelighed af de anvendte hjælpemidler og IT-værktøjer.
23. BEVILLING AF SPECIALPÆDAGOGISK STØTTE TIL SOCIALE ARRANGEMENTER
Specialpædagogisk støtte skal bevilges til sociale arrangementer f.eks. introdage og rusture og ikke kun være begrænset til faglige arrangementer.
24. UNDERVISNINGSDAGENS UDFORDRINGER TILGODESES
25. ØGET FOKUS PÅ FORVÆRRING AF SYGDOM
26. FRAVÆRSHENSYN VED LÆGE- OG HOSPITALSBESØG
27. KVALITETSSIKRING AF SÆRLIGT TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV
28. OVERGANG FRA UNG TIL VOKSEN – 18 ÅR
Der skal sikres den nødvendige støtte til unge med handicap og kroniske sygdomme i overgangen fra ung til voksen – hvor ansvaret formelt flyttes til den unge selv, skal der være støtte til at løfte ansvar.