Jeg vil gerne lægge den forbandede røg på hylden, men det er dejligt ad Pommern til
Der er 22 pct. rygere i Danmark – skal vores vaner forbydes, eller er det også demokrati?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg har en kollega, der tænker i lige så lette baner som Gunnar L.H. Svendsen, der præsenteres som professor i noget ved Syddansk Universitet. I sin kronik i JP forleden argumenterede han for et totalt forbud mod rygning.
Der kom mange gode argumenter i kronikken. Det er vanedannende (ved en slåfejl stod der ”venedannende”; gid det var så vel), sundhedsskadeligt og frarøver børn og også forældre deres kæreste for tidligt. Og ikke mindst bruger han megen spalteplads på omkostningerne for samfundet. Han har givetvis ret i det hele.
Professor Svendsen indrømmede også, at overgangsperioden vil være svær og kræve en stor indsats med oplysning og hjælp til de rygelidende.
Han overser bare det vigtigste af alt. At forbud aldrig nogensinde hjælper den, hvis adfærd eller adfærd med andre ligesindede voksne, forbydes. Professoren påstår også, at ad frivillighedens og oplysningens vej når man tydeligvis ingen vegne på rygeområdet.
Hmm … det virkede da med spiritusbilisme i 1980’erne og 1990’erne. Men der forbød man jo heller ikke alkohol, men snarere en specifik konsekvens af den. I det tilfælde at enhver kører som en sæk kartofler med alkohol i blodet. Er løsningen så ikke at finde en måde for rygere og ikkerygere at sameksistere?
Ja, jeg er ryger og prøver virkelig at vise hensyn. Og ja, jeg er også glad for, at rygning nu er forbudt på restauranter. Men ja, jeg søger også de mindre bæverdinger med 40 kvm, hvor man stadig må ryge – selv om sommeren 2018 er et decideret rygerår for os rygelidende.
Jeg vil også gerne lægge den forbandede røg på hylden, men det er dejligt ad Pommern til, når man lige har indtaget et godt måltid eller nyder sin fjerde, eller måske syvende, øl.
Er forbud virkelig vejen frem, professor? Du skriver selv, at der vil blive etableret et sort marked, men så vil de unge blive trætte af bøvlet med at skaffe sig tobak ulovligt. Virkelig? Ligesom de er blevet trætte af at skaffe sig hash?
Eller er os rygere bare uden for pædagogisk rækkevidde som de ikkekonkretiserede børn og unge, du nævner i din kronik; og vi dermed lige så godt kan etablere et nyt sort marked?
Vrøvl. Og det er snak om langt de fleste forbud også. Som forbuddet mod LTF (Loyal to Familia) for dem, som ikke har fulgt med de sidste to-tre år, også er det. Latterlig symbolpolitik i bedste fald og underkuen af ”de andre” i værste fald.
Sandheden ligger nok i, at folk som professor Svendsen og justitsminister Pape Poulsen ganske enkelt mangler evnen til at forstå, at andre folk er anderledes end dem. Eller ganske enkelt vil trumfe dem, som er anderledes end dem selv.
Der skal tages hensyn til begge sider i alle sager; og fra begge sider. Jeg kan sagtens forstå, hvorfor I ikkerygere hader min røg. Og hvorfor min forbudsivrige kollega går ind for et forbud.
Lugten er da irriterende, og det er uomtvisteligt sundhedsskadeligt for selv passive rygere, som er udsat for det i længere perioder. For ikke at nævne de 15-20 minutter om dagen, der går med at ryge – som bliver kritiseret, selv om man kommer mindst 15 minutter for tidligt på arbejde.
Og skulle en stakkels ikkeryger gå forbi en endnu mere stakkels ryger på gaden, så se på os med et overbærende blik snarere end det bebrejdende, nogen gange forargelige, blik, som jer heldige ikkerygere ofte sender os.
Vil du hjælpe os rygere, professor Svendsen, så lad os tale med rådgivere, gå igennem rygestopforløb, blive skældt ud af vore forældre og børn og i sidste ende tage vores egen beslutning.
Og skulle en stakkels ikkeryger gå forbi en endnu mere stakkels ryger på gaden, så se på os med et overbærende blik snarere end det bebrejdende, nogle gange forargelige, blik, som jer heldige ikkerygere ofte sender os.
Forbud hjælper kun dem, som er for det. Ved EU-parlamentsvalget stemte 22 pct. på Dansk Folkeparti – det faldt mange for brystet, men det var jo demokrati. Der er 22 pct. rygere i Danmark – skal vores vaner forbydes, eller er det også demokrati?
Til sidst, hvis vi skal forbyde sundhedsskadelige ting, hvad så med alkohol? Vil du tage den diskussion, professor Svendsen?
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.