Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Nu må den blinde kommunale hjemtagning i affaldssektoren stoppe

Et skatteyderfinansieret sorteringsanlæg bliver konkurrent for en privat virksomhed, der har investeret i arbejdspladser på Fyn.

Arkivbillede: Rasmus Sand Høyer

I Danmark har vi en stor offentlig sektor. Det er der mange grunde til, og opbakningen til vores velfærdsstat er da også stor. Men der opstår problemer, når kommunerne bevæger sig væk fra deres kerneområder. Når kommunerne pludselig begynder at drive virksomhed på områder, hvor der i forvejen findes private virksomheder.

Dels er den form for virksomhedsdrift hverken kommunernes, regionernes eller statens opgave. Dels er det mildt sagt også barokt, at virksomheder må opleve konkurrence fra offentlige aktører, som har både virksomhedernes og borgeres skattekroner i ryggen.


Maj har budt på flere eksempler på affaldsområdet, hvor kommuner hjemtager opgaver, i forventning om at de pr. automatik kan gøre det billigere og bedre. Senest er det her i Jyllands-Posten beskrevet, hvordan flere kommuner i Storkøbenhavn vil hjemtage opgaver med kørsel af affald.

Et skatteyderfinansieret sorteringsanlæg vil være en meget hård konkurrent at bide skeer med for en privat virksomhed, der endda har investeret i arbejdspladser på Fyn. Er det virkelig det, vi vil i Danmark?

Det vil man i et forsøg på at komme Amager Bakke-forbrændingsanlæg til undsætning, fordi økonomien ikke hænger sammen for anlægget. Området blev ellers udliciteret i 2011, men nu snupper kommunerne altså opgaven. Også selv om hjemtagningen ifølge den politiske indstilling vil koste Københavns Kommune 1,2 mio. kr., som altså skal betales af virksomhederne og borgerne.


I Odense Kommune pønser man på at lave et fælleskommunalt sorteringsanlæg. En privat aktør har ellers investeret 100 mio. kr. i udvikling af ny teknologi til sortering af affald. Der er altså tale om, at man fra offentlig side vil lave en kopi af et anlæg, der findes i forvejen, og at man helt ublu ser stort på, at en privat aktør allerede er på området.

Et skatteyderfinansieret sorteringsanlæg vil være en meget hård konkurrent at bide skeer med for en privat virksomhed, der endda har investeret i arbejdspladser på Fyn. Er det virkelig det, vi vil i Danmark? Er det i borgernes interesse, og er det en adfærd, der fremmer virksomhedernes investeringslyst?


Lovgivningen inden for affaldshåndtering er fra 1980’erne, og dengang var affald nærmest værdiløst, hvorfor kommunerne blev tillagt meget store beføjelser. I dag er der private aktører på markedet, fordi det giver mening, men på grund af den forældede lovgivning så har de kommunale selskaber stadig beføjelse til at hjemtage opgaver fra virksomheder med en høj miljøstandard.


Sådan fikser vi det indviklede danske skattesystem med fire ændringer

Idéen bag de kommunale forsyningsvirksomheder er, at der skal leveres en forsyningssikkerhed. Det kan umuligt være tanken, at de skal udvikle sig til virksomheder, som under ulige vilkår konkurrerer med private aktører. Det er hverken ret eller rimeligt.


Forandringer skal der til. Der er behov for forandring af affaldssektoren. Det har været kendt i 10 år, og der er arbejdet grundigt på grundlaget for en reform. Regeringen har en forsyningsstrategi for forandring. Indholdet er stort set ens med indholdet i SR-regeringens vækstpakke. Der er altså bred enighed om nødvendigheden af nye regler, men handlingen mangler.

Imens går det den forkerte vej.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: DR kan »næsten være lige meget«

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.s besparelser.

Amerikansk kommentator: Den israelsk-palæstinensiske fredsproces er død

David Ignatius

kommentator, The Washington Post

At tale om palæstinensiske rettigheder nu om dage vækker foragt eller udløser blot en gaben. Palæstinenserne er gårsdagens problem. Selv araberne er trætte af deres stejle krav.
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her